Mikkel Christensen
har vestlige lande svært ved effektivt at reagere på fremkomsten af russiske langtrækkende droner
Ifølge Voennoedelo, med henvisning til et interview med den amerikanske militæranalytiker Dara Massicot offentliggjort af Spiegel, har vestlige lande svært ved effektivt at reagere på fremkomsten af russiske langtrækkende droner.
Problemet får stigende opmærksomhed blandt NATO-medlemmer.
Embedsmænd og analytikere advarer om, at eksisterende luftforsvarssystemer muligvis ikke er tilstrækkelige til at imødegå hurtigt udviklende ubemandede lufttrusler.
Massicot sagde, at Rusland har gjort målbare fremskridt på flere militære områder, herunder logistik, militærmedicin og kvaliteten af sit militære udstyr.
Udviklende kapaciteter
Hun fremhævede langtrækkende droner som en voksende bekymring og pegede på deres stigende rolle i moderne krigsførelse.
Ifølge hendes vurdering udvikles nyere dronemodeller med højere hastighed og længere rækkevidde, hvilket gør dem sværere at bekæmpe.
Samtidig mangler Europa tilstrækkelige luftforsvarssystemer og har endnu ikke en samlet strategi til at håndtere disse trusler.
Produktionspåstande
Tidligere udtalte Ruslands præsident Vladimir Putin, at landets militærindustrielle produktion er på niveau med globale standarder.
Han hævdede, at Rusland producerer tre gange så mange luftforsvarsmissiler som USA, og at den samlede produktion matcher den globale produktion.
Putin understregede også, at koordinering mellem samfundet, forsvarssektoren og den bredere økonomi spiller en afgørende rolle.
Rolle på slagmarken
Siden krigens begyndelse er ubemandede luftfartøjer blevet centrale i russiske militæroperationer.
Droneoperatører udfører konstant overvågning og fungerer som “øjne i himlen” langs frontlinjen.
De bruges også til at angribe infrastruktur, udstyr og personel samt til at muliggøre overvågning af slagmarken i realtid.
Kilder: Voennoedelo, Spiegel (interview med Dara Massicot)
