Robotlægerne er her – men tør vi lade dem stille diagnosen?

1. En ny æra i sundhedsvæsenet

Kunstig intelligens har for alvor gjort sit indtog på hospitalerne. Fra røntgenbilleder til blodprøver og patientjournaler bruges AI i dag til at analysere, vurdere og endda foreslå behandlinger. Ifølge en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anvendes AI i mere end 30 % af hospitalsbeslutninger globalt – en stigning på over 200 % siden 2022.

2. Algoritmerne, der ser mere end lægen

AI-systemer kan i dag identificere kræft, hjertesygdomme og sjældne diagnoser med en præcision, der i nogle tilfælde overstiger menneskelige læger. I et forsøg på Rigshospitalet analyserede en algoritme 10.000 scanninger for lungekræft og fandt 7 % flere tidlige tilfælde end speciallægerne. Den største fordel er hastigheden: En vurdering, der tidligere tog timer, kan nu ske på få sekunder.

3. Mennesket som sidste led i kæden

De fleste systemer bruges stadig som beslutningsstøtte – ikke som erstatning for læger. En AI stiller ikke diagnosen alene, men giver en sandsynlighedsvurdering, som lægen derefter godkender. “Teknologien er et supplement, ikke en erstatning,” siger professor i medicinsk databehandling Anne Grethe Larsen fra Københavns Universitet. “Men jo mere præcis AI’en bliver, jo sværere bliver det for læger at sige den imod.”

4. Når fejl får menneskelige konsekvenser

I sommeren 2025 blev et britisk hospital tvunget til at trække et AI-diagnosesystem tilbage, efter at flere patienter fik fejlvurderede blodprøver. Sagen satte gang i en debat om ansvar: Hvem bærer skylden, hvis en maskine tager fejl? Ifølge OECD’s Health Technology Board findes der endnu ingen fælles internationale regler for ansvar i tilfælde af AI-fejl.

5. Patienterne er splittede

En meningsmåling fra Reuters Health viser, at 57 % af europæiske patienter er åbne for AI i sundhedsvæsenet – men kun hvis et menneske har det sidste ord. Blandt yngre generationer er tilliden større, mens ældre patienter ofte forbinder AI med manglende empati og “maskinbeslutninger uden følelser”. Flere hospitaler arbejder nu på at udvikle “etiske grænser” for, hvad algoritmer må beslutte.

6. Fordele, der er svære at overse

AI kan allerede reducere fejl i medicindoseringer, opdage uoverensstemmelser i journaler og forudsige komplikationer før de opstår. I Sverige anvender Karolinska Institutet AI til at forudsige risiko for hjertestop på intensivafdelinger – med 89 % nøjagtighed. Resultaterne sparer tid, ressourcer og i mange tilfælde menneskeliv.

7. Data, tillid og ansvar

For at AI kan fungere sikkert, kræver det adgang til enorme mængder sundhedsdata. Det rejser nye spørgsmål om privatliv og datasikkerhed. I Danmark lagres patientdata centralt under Sundhedsdatastyrelsen, men eksperter advarer om, at et cyberangreb mod sundhedssektoren kan få langt større konsekvenser end tidligere set. Tillid bliver derfor lige så vigtig som teknologi.

8. Fremtidens læge er både menneske og maskine

Eksperter vurderer, at AI i de kommende år vil blive en fast del af alt fra triage til operation. Men menneskelig intuition, erfaring og empati vil stadig være uerstattelig. “Det handler ikke om at vælge mellem maskine og menneske,” siger WHO’s teknologidirektør Dr. Leo Tan. “Det handler om at finde balancen mellem hurtighed og dømmekraft – og den kamp er først lige begyndt.”