Store teknologivirksomheder som Apple, Google og Meta giver den amerikanske regering mere adgang til dine data end nogensinde før, afslører en ny rapport.
Ifølge den schweiziske virksomhed Proton har disse firmaer overdraget data fra 3,16 millioner konti til myndighederne mellem 2014 og 2024. Det skyldes, at de amerikanske efterretningstjenester og politimyndigheder i stigende grad bruger Big Tech til at indsamle personlige oplysninger.
Apple har øget sin dataoverførsel med 621 procent siden 2014, Meta med 675 procent og Google med 530 procent. Disse tal inkluderer ikke engang anmodninger under Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA), som ofte forbliver hemmelige.
Big Tech deler oplysninger gennem aftaler med banker, sundhedsapps og websites, hvilket giver dem ret til at afsløre næsten alt, hvad du foretager dig online. Det skriver det britiske medie Daily Mail.
Hvis du frygter, at dine data allerede er blevet delt uden din viden, kan du indsende en Freedom of Information Act (FOIA)-anmodning til myndigheder som FBI.
"Disse virksomheder overvåger hele dit digitale liv og kan videregive dine data til regeringen eller tredjepart. Når dine oplysninger er indsamlet, har du ingen kontrol over, hvem der kan se dem," lyder det fra Richie Koch fra Proton.
Big Tech indsamler så mange data som muligt for at tjene penge på reklamer, hvilket gør det svært for dem at beskytte brugernes privatliv. Proton forklarer, at den amerikanske regering har udnyttet dette smuthul og bruger det til sin fordel.
Mellem juli 2023 og juni 2024 sendte amerikanske myndigheder næsten 500.000 anmodninger til Google og Meta. Det er flere end alle andre lande i '14 Eyes Alliance' tilsammen - en international alliance, der inkluderer Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Australien, Italien og Canada.
Ingen andre lande nåede over 200.000 anmodninger i perioden - undtagen USA. Big Techs privatlivsproblem skyldes, at virksomheder som Apple og Google ikke kan implementere end-to-end-kryptering, hvor kun afsender og modtager har adgang til data.
Dette ville udelukke internetudbydere og hackere, men samtidig ødelægge Big Techs forretningsmodel, da firmaer som Meta og Alphabet (Googles moderselskab) tjener næsten alle deres penge på målrettede reklamer.
"For at beskytte brugernes privatliv skulle disse virksomheder fundamentalt ændre deres måde at tjene penge på - og det har de aldrig vist interesse for," siger Koch.
Mængden af data, som Big Tech deler med regeringer, er alarmerende. I 2024 bad journalisten Matilda Davies fra The Times of London Meta om at udlevere de data, de havde indsamlet om hende i 15 år. De sendte hende 20.000 sider med oplysninger.
Hun afslørede, at Meta havde detaljer om 'hver eneste festinvitation, feriebillede og pinlige Facebook-opdatering, samt næsten 20.000 interaktioner med websites og apps, der ikke var forbundet med mine Meta-konti'.
For amerikanere er der ikke meget at gøre for at forhindre, at deres data havner hos myndighederne. Protons rapport bemærker, at FISA-loven giver FBI og CIA ret til at anmode om brugerdata af 'nationale sikkerhedshensyn'.
Nogle anmodninger kræver ikke engang en dommers godkendelse, da en lovændring fra 2008 tillader myndighederne at samle flere sager (Section 702-anmodninger) til én stor efterforskning. Det betyder, at agenter kan få adgang til dine data uden dommerkendelse, hvis du er en del af en større anmodning.
Indtil Apple, Google og Meta ændrer deres forretningsmodel, kan regeringer verden over derfor fortsætte med at indsamle dine data uden protest.
"De vil fortsætte med at overvåge dig og indsamle titusindvis af sider om dig hvert år. Og regeringer vil fortsætte med at tage for sig," siger Koch.
