Pas på næste gang du bruger MitID og MobilePay: Sebastian blev snydt for 12.500 kroner.

Christian Pedersen

9 uger siden

|

08/10/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du bruger MitID eller MobilePay, så læs med her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

For den 17-årige tømrerlærling Sebastian Hoff Christensen blev en søndag aften til et mareridt.

Efter en lang dag med fysisk arbejde modtog han en besked, der bad ham om at bekræfte sin MobilePay-konto via et link.

Uden at tænke nærmere over det fulgte Sebastian instruktionerne.

Træt og uopmærksom loggede han ind med MitID, indtastede sine kortoplysninger og gik derefter i seng.

Dagen efter ventede der ham en grim overraskelse.

Da han tjekkede sin bankkonto, opdagede han, at 12.500 kroner var blevet hævet. ”Med det samme ved jeg godt, hvad der er sket, og jeg tænker bare fuck,” fortæller Sebastian.

Han var både chokeret og frustreret, men reagerede hurtigt ved at overføre resten af sine penge til sin mor for at forhindre flere hævninger.

Sebastians mor kontaktede straks politiet og banken, som heldigvis fik stoppet svindlernes forsøg.

Takket være bankens sikkerhedssystemer blev pengene tilbageført samme dag.

Selvom Sebastian slap med skrækken, opfordrer han nu andre til at være ekstra opmærksomme, især når man er træt og uopmærksom efter en lang dag. Det skriver B.T.

Svindelnumrene bliver mere sofistikerede

Dette er desværre langt fra det første tilfælde af svindel via MobilePay.

For nylig blev der også advaret mod en anden type svindel, hvor ofrene typisk mistede mellem 2000 og 3000 kroner.

Svindlerne bliver stadig mere kreative, og derfor er det vigtigt at holde et vågent øje, når man modtager uventede beskeder, især dem der kræver personlig information som MitID eller kortoplysninger.

Sebastians historie er en påmindelse om, hvor let man kan blive snydt, og hvordan hurtig reaktion og bevidsthed kan gøre forskellen.