På grund af dette problem får din nye Windows-computer muligvis ikke opdateringer

Nicolai Busekist

3 dage siden

|

30/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I de nyeste versioner af Windows-installationsfiler er der en fejl, der kan gøre, at din computer i fremtiden ikke modtager sikkerhedsopdateringer. Microsoft anbefaler derfor, at disse installationsfiler ikke længere bruges.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Hvis du selv har bygget en computer, er du naturligvis klar over, at du er nødt til at installere et operativsystem på den, før den kan bruges. Mange vælger Windows til dette formål, da det er det mest anvendte system i hele verden - og derfor er kompatibelt med de fleste spil og programmer.

Hos Microsoft kan du downloade filer, som du kan lægge på en USB-stick eller en CD-rom, og derefter bruge til at installere Windows på din nye computer. Disse såkaldte installationsfiler bruges også ofte i erhvervsmæssige sammenhænge - for eksempel til at konfigurere mange computere på et kontor.

Microsoft fraråder brug af bestemte filer

Men det har vist sig, at der er opstået problemer med de installationsfiler, som Microsoft udgav i oktober og november. Hvis du bruger disse filer til at installere Windows, risikerer du, at computeren i fremtiden ikke modtager sikkerhedsopdateringer.

Det er en alvorlig risiko, da dit operativsystem dermed kan blive usikkert over tid. Ifølge Microsoft drejer det sig om installationsfiler, der blev udgivet mellem 8. oktober og 12. november. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at undgå at bruge disse filer, hvis det er dem, du har hentet og har i sinde at bruge.

Microsoft anbefaler, at man undgår at bruge disse filer for at undgå problemer. Hvis du har installeret oktober- eller november-opdateringen via en opdatering direkte gennem Windows Update, behøver du ikke være bekymret. Problemet opstår nemlig ikke i dette tilfælde.

Derfor er det som regel også kun for folk, der selv har bygget en PC eller deslige, der har problemer med dette. Hvis det gælder for dig, så er det en god idé at sikre, at du ikke har brugt disse installationsfiler til at installere Windows på din computer.