Amerikanske videnskabsfolk har udviklet en ny teknik til opbevaring, der kan revolutionere fremtidens computerhukommelse. De manipulerer individuelle atomer i et krystal, hvilket gør det muligt at lagre tusindvis af gange mere information end med traditionelle metoder.
Computere opbevarer data ved hjælp af kredsløb, der kan antage to tilstande: 'tændt' eller 'slukket'. Dette binære system er grundlaget for digital lagring, hvad enten det er huller i gamle hulkort eller mikroskopiske transistorer i moderne bærbare computere.
I sin essens betyder det, at en computer registrerer information ved at aktivere eller deaktivere små elementer. Sådan har det været i mange år, men nu ser det ud til, at en gruppe forskere har fundet en mere effektiv måde at udnytte dette system på.
Forskere fra University of Chicago har anvendt dette princip på et ekstremt lille niveau. I deres metode fungerer et manglende atom i et krystal som en hukommelsesenhed. Ved hjælp af ultraviolet lys kan de skifte disse atomare 'huller' mellem en aktiv ('tændt') og en inaktiv ('slukket') tilstand, hvilket gør det muligt at lagre data.
Tusindvis af gange mere information
Forskerholdet har beriget krystaller med sjældne jordmetaller, der reagerer unikt på lys. Denne egenskab gør det muligt præcist at styre, hvilke 'huller' i krystallet der bliver ladet op, og hvilke der forbliver neutrale.
Resultaterne er imponerende. I et krystal på blot én millimeter i størrelse kunne forskerne skabe over en milliard hukommelsespladser. Hvis teknologien udvikles yderligere, kan denne metode føre til lagringsenheder, der kan indeholde tusindvis af gange mere data end nuværende teknologi tillader.
Opdaget ved en tilfældighed
Opdagelsen skete uventet. Forskeren Leonardo França arbejdede oprindeligt på strålingsmålere til hospitalsansatte. Under sine eksperimenter bemærkede han, at de krystaller, han brugte til at måle strålingsdoser, også var særdeles egnede til digital lagring.
Hans team undersøgte denne egenskab nærmere, hvilket førte til udviklingen af denne nye form for hukommelseslagring. Resultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nanophotonics.
