Ny Windows 11-opdatering er lige om hjørnet: Indeholder markante forbedringer

Christian Pedersen

5 timer siden

|

12/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du kan godt begynde at glæde dig til denne Windows 11-opdatering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Microsoft har bekræftet, at en ny opdatering til Windows 11, version 24H2, er på vej.

Flere brugere har hidtil været forhindret i at installere opdateringen på grund af kompatibilitetsproblemer, men en af de større blokeringer er nu blevet fjernet.

Opdatering løser store problemer

Siden lanceringen af Windows 11 24H2 har der været 13 tilfælde af såkaldte ‘Safeguard Holds’, hvor Microsoft har forhindret installation på visse enheder for at undgå større fejl.

Nu er en af de kritiske blokeringer løst, hvilket betyder, at flere brugere kan få adgang til opdateringen.

Blandt de største udfordringer har været problemer med AutoCAD 2022, hvor softwaren ikke kunne startes efter opdateringen.

Microsoft har i samarbejde med Autodesk nu fundet en løsning, og brugere kan igen benytte programmet efter installation af softwareopdateringen S182.0.0 til AutoCAD 2022.1.4. Det skriver Winfuture.

Opdatering udrulles gradvist

Selvom opdateringsblokeringen er fjernet, anbefaler Microsoft, at brugerne afventer automatisk installation i stedet for manuelt at opdatere via Windows Installationsassistenten.

Efter AutoCAD-opdateringen kan det tage op til 48 timer, før Windows 11 24H2 tilbydes via de officielle opdateringskanaler.

Flere problemer venter stadig på en løsning

Selvom denne opdatering bringer Windows 11 24H2 tættere på en bred udrulning, er der stadig flere enheder, der oplever problemer.

Microsoft arbejder stadig på løsninger til blandt andet:

  • Enheder med specifik Dirac-audiosoftware

  • Spillet Asphalt 8

  • Computere med visse integrerede kameraer

  • Spil, der anvender Easy Anti-Cheat

Microsoft opfordrer brugere til at holde øje med nye opdateringer og vente på, at kompatibilitetsproblemerne løses, før de manuelt forsøger at installere Windows 11 24H2.

Indtil da må mange brugere væbne sig med tålmodighed.