Ny Windows 11-funktion skader mere end den gavner: Overbelaster din pc

Christian Pedersen

4 dage siden

|

26/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis din pc har virket langsommere end den plejer, så har du svaret her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Mange Windows-brugere undrer sig over, hvorfor deres pc pludselig føles langsom, selvom alt virker opdateret.

En ny, skjult funktion i Windows 11 kan give svaret – men det er ikke nødvendigvis en god nyhed.

I den seneste udviklerversion af Windows 11 har techleakeren Phantom of Earth opdaget en ny FAQ-sektion under systemindstillingerne, som giver brugeren en præstationsvurdering af computeren.

Funktionen er i øjeblikket skjult og kun tilgængelig via kommandolinjen. Det skriver pcwelt.

Anbefaler opgraderinger – men skaber forvirring

Systemet foreslår nu opgraderinger, hvis din hardware ikke vurderes til at kunne følge med.

Har du under 8 GB RAM, kan Windows fx anbefale dig at opgradere, fordi “4 til 8 GB kun er passende til basale opgaver som netbrowsing, dokumentredigering og e-mails”.

En lignende vurdering gives for grafikkort, hvor Windows opfordrer til at skifte til en “diskret GPU med minimum 4 GB RAM”, hvis man ønsker at bruge systemet til gaming eller videoredigering.

Brugere kan føle sig presset

Selvom anbefalingerne ikke direkte foreslår, at man køber en ny computer, kan funktionen skabe unødig tvivl og utilfredshed.

Det minder om den berygtede Windows Experience Index fra Vista-dagene, hvor pc’en blev vurderet på en skala – ofte med tvivlsom nytteværdi.

Microsoft har endnu ikke kommenteret funktionen, og det vides ikke, om den bliver en del af den næste officielle Windows 11-opdatering senere i år.

Faren er, at almindelige brugere kan opfatte rådene som nødvendige – og dermed føle, at deres maskine er forældet, selvom den faktisk fungerer helt fint.