Nu kommer der endelig spil til Android Auto

Christian Pedersen

2 dage siden

|

30/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette skal du glæde dig til i Android Auto.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Kedsomhed bag rattet bliver snart lidt nemmere at holde ud – især når bilen holder stille.

Med den nyeste opdatering til Android Auto introducerer Google nemlig understøttelse af spil direkte på infotainmentskærmen.

Populære titler klar til pauseunderholdning

Når Android Auto 14.1 lander hos brugerne, bliver det muligt at spille spil som Candy Crush Soda Saga, Farm Heroes Saga, Angry Birds 2 og Beach Buggy Racing.

Spillene er i første omgang tilgængelige for beta-brugere, men ifølge Google vil funktionen snart blive rullet bredere ud.

Det er især relevant for elbilsejere, der ofte venter på, at bilen lader op.

I stedet for at stirre ud i luften kan man nu underholdes direkte fra bilens skærm – så længe bilen holder stille. Det skriver Mobilsiden.

Spil med fingrene – eller måske mobilen

Spillene styres direkte via touchskærmen i bilen, hvilket gør det let at komme i gang.

Der er dog ikke tale om nogen revolutionerende spiloplevelse, og muligheden for at bruge mobilen som controller – eller koble en ekstern – er endnu ikke understøttet.

Det kunne dog blive næste skridt.

Mere end bare spil på vej til Android Auto

Googles opdateringer stopper dog ikke her.

På længere sigt forventes Android Auto at kunne kontrollere bilens indstillinger som klimaanlæg, sædevarme og mere – alt sammen via den kendte brugerflade.

Et skridt nærmere fuld integration

Googles satsning på Android Auto er tydelig.

Med underholdning og funktionalitet i fokus rykker systemet tættere på den fulde biloplevelse.

For mange vil det betyde, at infotainmentsystemet bliver et afgørende kriterium, når der skal vælges ny bil.