Victor Nørgaard
Har du Facebook eller Instagram, så kan du lige så godt forberede dig allerede nu – snart rammer ændringerne også dig.
De fleste har nok oplevet at stå over for et valg, hvor alle muligheder virker omtrent lige ubehagelige.
Netop sådan en situation står millioner af brugere nu i, efter at techgiganten Meta har lanceret en ny strategi på nogle af verdens mest populære platforme.
På de sociale medier Facebook og Instagram skal brugere fremover vælge, hvordan de ønsker at betale for adgangen til platformene.
Pengene skal enten komme fra brugerens tegnebog, gennem personlige data, eller ved at acceptere reklamer, som ikke kan undgås.
Valget mellem irritation, betaling og privatliv
Tidligere var valget relativt enkelt. Enten betalte brugerne et månedligt abonnement for at slippe for reklamer, eller de accepterede, at deres personlige oplysninger blev anvendt til at målrette annoncer.
Nu er Meta imidlertid begyndt at teste en tredje mulighed på det europæiske marked. Brugere, der fravælger målrettede annoncer uden at betale, bliver præsenteret for korte reklamefilm, der ikke kan afbrydes.
Ifølge Meta selv fungerer de nye reklameblokke således:
”Reklamepauser er en ny reklametype på Facebook og Instagram, hvor annoncer, som ikke kan springes over, afspilles i nogle sekunder. Mens annoncen vises, bliver brugerens browseroplevelse sat på pause, og der vises en nedtælling med den resterende tid.”
Ekspert: Meta har strategiske motiver
Professor i markedsføringsret ved Aalborg Universitet, Jan Trzaskowski, peger på, at Metas strategi sandsynligvis har flere formål.
”Det oplagte vil være, at de vil skubbe flere mennesker over og blive betalende kunder eller at få dem til at acceptere målrettede reklamer,” siger han til DR
Ifølge Trzaskowski kan Meta dog også have en anden dagsorden med deres nye tiltag. Det kan være en måde at lægge pres på EU-lovgiverne ved at illustrere, hvordan regulering skader brugernes oplevelse af platformene.
Lovgivningen udfordrer Metas annoncepolitik
EU har tidligere kritiseret Meta og pålagt virksomheden store bøder, fordi deres tidligere abonnementsmodel ikke opfyldte reglerne i den såkaldte Digital Markets Act. Nu forsøger selskabet igen at balancere på kanten af lovgivningen.
Professor Jan Trzaskowski forklarer, at der stadig eksisterer en række juridiske spørgsmål ved Metas metoder. Han peger blandt andet på, at man kan være presset til at afgive sine data, hvis man ønsker at bruge platformene gratis. Derudover sætter han spørgsmålstegn ved, om brugerne reelt kan forstå konsekvenserne af deres samtykke.
Brugerne står dermed tilbage med tre alternativer, hvor ingen af mulighederne er helt optimale. Enten accepterer de målrettede reklamer, betaler hver måned for friheden eller affinder sig med hyppige, påtvungne reklamepauser. Uanset valget vinder Meta.
