Sociale medier bliver ofte kritiseret for deres rolle i spredningen af falske nyheder, og Facebook er ingen undtagelse.
Nylige afsløringer har sat platformen i søgelyset, efter det er kommet frem, at falske annoncer har narret brugere til at investere i ikke-eksisterende kryptovalutaprojekter.
Falske historier om berømtheder, der angiveligt har tjent formuer på kryptovaluta, har cirkuleret på Facebooks nyhedsfeeds.
Disse historier var udstyret med en BBC-skabelon og blev præsenteret som troværdige nyheder.
"Jeg havde ikke foretaget et eneste af disse interviews, ej heller skrevet nogen af artiklerne,"
forklarer journalisten, hvis navn blev misbrugt i svindelnumrene.
Det skriver BBC
Sådan fungerer "Fake-news" artiklerne
Tony Gee fra cybersikkerhedsfirmaet Penn Test Partners forklarer, hvordan svindlere nemt kan manipulere systemet:
"Svindlerne kan simpelthen ændre websidelinks."
Dette gøres gennem en teknik kaldet "cloaking", hvor skadelige annoncer sniger sig forbi sociale medieplatformes anmeldelsesstadier, fordi svindlerne har skjult deres hensigter.
Disse links fører oprindeligt til uskadelige sider, men omdirigeres hurtigt til sider, der forsøger at franarre brugerne deres penge.
Dette problem blev yderligere belyst, da en kvinde ved navn Margaret blev snydt for 250 pund efter at have klikket på en falsk annonce på Instagram, som også ejes af Meta.
"Det var nogen med en amerikansk accent, der bød mig velkommen og sagde, at mine penge allerede tjente penge," fortæller hun.
Facebooks ejer, Meta, forsikrer at de ikke tillader svigtagtig aktivitet på deres platforme og har fjernet de annoncer, der er blevet bragt til deres opmærksomhed.
Imidlertid rejser dette spørgsmål om, hvordan svindlere stadig formår at få deres falske annoncer igennem Facebooks automatiske detekteringssystemer.
Rocio Concha fra forbrugervagthunden "Which?" understreger, at det ikke bør være op til forbrugerne selv at beskytte sig mod dette bedrageriske indhold online. Det bør være Meta, der skal sikre deres platforme.
