Mikkel Christensen
Europa vil ikke længere nøjes med at regulere teknologien – nu vil kontinentet bygge sin egen hjerne og udfordre Silicon Valley.
Europa er træt af at være tilskuer i den globale AI-revolution. Nu vil kontinentet ikke kun regulere – men også producere. EU investerer milliarder i egne chip-fabrikker og superdatacentre for at tage magten over fremtidens intelligens.
Fra regulering til produktion
Efter år med lovgivning og debat har EU skiftet kurs. Nye initiativer i Tyskland, Frankrig og Norden skal skabe en europæisk AI-infrastruktur, der kan matche USA og Kina.
Suverænitet som strategi
Bag satsningen ligger et klart mål: teknologisk uafhængighed. Europa vil ikke længere være afhængig af amerikanske cloud-giganter og asiatiske chipproducenter.
Milliarderne ruller
EU’s AI-fond har afsat over 20 milliarder euro til at opbygge “AI-gigafabrikker” – enorme centre for chipproduktion, data og energi. Planen er at sikre egne ressourcer, før flaskehalsene lukker.
Tysk-fransk lederskab
Tyskland og Frankrig går forrest med store projekter i München, Lyon og Toulouse. Samtidig vil de nordiske lande udnytte grøn energi som motor for datatunge AI-løsninger.
Et nyt Manhattan-projekt
Eksperter sammenligner satsningen med et moderne Manhattan-projekt – men for kunstig intelligens. Europa vil ikke længere kun reagere, men skabe.
Tempo vs. tradition
Kritikere advarer om, at EU’s bureaukrati og langsomme beslutningsveje kan spænde ben for visionen. I Silicon Valley udvikles AI hurtigere, end Europa kan godkende en byggetilladelse.
Risikoen for overstyring
Regulering, bæredygtighed og sikkerhed kan blive Europas største styrke – men også det, der holder kontinentet tilbage. Spørgsmålet er, om idealerne kan bære industrien.
En ny teknologisk identitet
AI-gigafabrikkerne handler ikke kun om produktion, men om prestige. Europa forsøger at genopfinde sig selv som videnskabens, teknologiens og etikens epicenter.
