Elgiganten indfører store ændringer til mobiltelefoner: Gælder fra 20. juni

Christian Pedersen

2 dage siden

|

11/06/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Elgiganten har nu indført nye regler, som alle mobiltelefoner skal indordne sig efter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Mobiltelefoner og tablets bliver fra den 20. juni underlagt helt nye regler for energimærkning.

Med inspiration fra hvidevarer vil produkter fremover blive vurderet ud fra ikke blot energiforbrug, men også holdbarhed, batterilevetid og hvor lette de er at reparere.

Elgiganten står klar med de nye tiltag og bakker op om EU’s økodesignforordning, som har til formål at gøre elektronik mere bæredygtigt og gennemsigtigt for forbrugerne.

Det betyder konkret, at hver telefon nu får et synligt mærke, der skal give kunderne et langt bedre beslutningsgrundlag. Det skriver Elgiganten i en pressemeddelelse.

Mere end blot strømforbrug

Hvor energimærker tidligere mest har hjulpet os med at vælge den rigtige opvaskemaskine, skal de nu også guide os til smartere mobilkøb.

Ifølge Elgigantens salgschef for Telecom, Allan Olderkjær, kommer især to faktorer til at fylde: hvor længe telefonen holder, og hvor let den er at få repareret.

“Vi tror, mærkningen hurtigt bliver et vigtigt sammenligningsgrundlag for kvalitet og holdbarhed,” udtaler han i pressemeddelelsen og fremhæver, at man allerede ser producenter tage skridt i den rigtige retning.

Lavere forbrug og længere levetid

Reglerne indeholder blandt andet krav om mindst 800 opladningscyklusser med 80 % batterikapacitet, syv års adgang til reservedele og minimum fem års softwareopdateringer.

Det skal både skåne klimaet og forlænge levetiden for produkterne.

Forbrugerne får dermed et nyt værktøj i hånden, og Elgiganten forventer, at reparation og genbrug af elektronik vil blive langt mere udbredt fremover.