Eksperter advarer: Voksenlegentøj med denne teknologi kan overtages af hackere

Nicolai Busekist

1 uge siden

|

02/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Voksenlegetøj med en særlig trådløs teknologi kan blive overtaget af ondsindede hackere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Fjernstyret voksenlegetøj med Bluetooth-forbindelse kan blive angrebet eller aflyttet af ondsindede tredjeparter, viser ny forskning.

Kombinationen af voksenlegetøj og teknologi har flere sårbarheder, som ifølge Storbritanniens Ministerium for Videnskab, Innovation og Teknologi kan påføre intetanende forbrugere både fysisk og psykisk skade.

En af sårbarhederne er Bluetooth-forbindelsen, der kobler enheden til en tilhørende app.

"De vigtigste tekniske sårbarheder inkluderer BLE (Bluetooth Low Energy)-forbindelsen, der forbinder appen med enheden. Disse forbindelser er ofte ikke krypterede, hvilket gør dem mere sårbare over for angreb og aflytning fra ondsindede tredjeparter," lyder det ifølge Daily Mail.

Skaderne kan omfatte afsløring af følsomme personlige oplysninger såsom navne, seksuel eller kønsmæssig orientering, lister over seksuelle partnere, oplysninger om enhedens brug samt intime billeder og videoer, der kan være tilgængelige via apps, der styrer enhederne.

Cyberangreb kan også forårsage fysiske skader, såsom at få enheden til at overophede. Fremtidige bekymringer handler især om virtual reality (VR) og robotter drevet kunstig intelligens (AI)-drevne, ifølge forskningen.

"Fremtidige bekymringer vedrørende 'sexnologi' drejer sig i stigende grad om VR- og AI-drevne robotter, der er udstyret med kameraer, mikrofoner og AI-baseret stemmeanalyse, som alle skal sikres mod både fysiske og potentielle psykologiske skader," lyder det.

Det teknologisk forbundne voksenlegetøj, femtech (teknologi til kvinders sundhed), forskellige apps, enheder og sensorer samt moderne legetøj til børn er blandt de produkter, der er utilstrækkeligt reguleret og derfor usikre.

"Disse enheder indsamler ekstremt følsomme data og udgør dermed en stor risiko for brugerne, herunder risiko for psykiske skader," lyder det.

Forskningen fremhæver også, at meget børnelegetøj har sikkerhedsproblemer som parring uden godkendelse, hvilket betyder, at enhver inden for rækkevidde med en Bluetooth-enhed kan forbinde sig til legetøjet og få adgang til mikrofon eller kamera.

"Storbritannien har allerede et af verdens mest robuste systemer til produktsikkerhed, og forskning hjælper os med at identificere nye sårbarheder, efterhånden som teknologien udvikler sig," siger en talsmand for Ministeriet for Videnskab, Innovation og Teknologi.

"Vi er forpligtet til at styrke vores cybersikkerhed for at beskytte borgerne, og derfor vil vi senere i år introducere Cyber Security and Resilience Bill."