Dette er nu verdens kraftigste supercomputer: Formålet efterlader én målløs

Nicolai Busekist

2 uger siden

|

22/11/2024
Nyheder
Foto: Lawrence Livermore National Laboratory
Foto: Lawrence Livermore National Laboratory
El Capitan er verdens mest kraftfulde computer. Den er placeret i et laboratorium i Californien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Verdens hidtil mest kraftfulde supercomputer, El Capitan, er udviklet i samarbejde mellem computerproducenten Hewlett Packard Enterprise, AMD og Lawrence Livermore National Laboratory, som officielt modtog maskinen i denne uge.

El Capitan er den tredje supercomputer nogensinde, der opnår eksaniveau i regnekraft, hvilket svarer til mindst en trillion beregninger per sekund. Dens officielle beregningskraft er 1,74 eksaflops, men dens maksimale ydeevne siges at kunne nå op på hele 2,79 eksaflops.

Ifølge en artikel fra Gizmodo er supercomputeren bygget til brug i forbindelse med USA's atomvåbensikkerhed. El Capitan skal bruges til at modellere og simulere atomvåbenteknologier og dermed undgå behovet for fysiske sprængningstests.

"El Capitan leverer en hidtil uset regnekraft, som gør det muligt at løse ekstremt komplekse udfordringer, der tidligere var uden for rækkevidde," udtaler Kim Budil, direktør for Lawrence Livermore National Laboratory, ifølge det finske medie Iltalehti.

El Capitan har mere end 20 gange så stor regnekraft som laboratoriets tidligere supercomputer, Sierra. Højopløselige 3D-simulationer, der før tog måneder at udføre på Sierra, kan nu gennemføres på blot dage eller endda timer.

Den tidligere verdens mest kraftfulde computer, Frontier, er placeret i Oak Ridge National Laboratory i USA. Frontier har en regnekraft på 1,35 eksaflops. Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at der er tale om noget af en opgradering, som Lawrence Livermore National Laboratory har fået fingrene i.

Computere af denne art er naturligvis betydeligt mere kraftfulde, end hvad den gængse bruger er vant til at benytte sig af til studie eller arbejde.

Af denne grund er det også kun meget komplekse opgaver, der bliver løst med disse PC'er. Hvis det ikke var det, så ville den store mængde regnekraft ganske enkelt være spildt. Her er det også værd at nævne, at det bestemt ikke er billigt at skabe en sådan computer, da den kræver rigtig mange komponenter.