Apple undgår told på helt unik måde: Sender iPhones med ekspresfly

Christian Pedersen

6 dage siden

|

08/04/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Apple viser, at der stadig er måder at undgå told på.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apple har fundet en bemærkelsesværdig løsning på den seneste trussel fra Det Hvide Hus.

I stedet for at vente på, at toldsatserne træder i kraft, har techgiganten valgt at flyve store mængder af sine produkter direkte fra fabrikkerne i Kina og Indien til USA – i ekspresfart.

På blot tre dage i slutningen af marts lettede fem fragtfly lastet med iPhones, MacBooks og andet Apple-udstyr.

Flyene skulle sikre, at Apple har fyldte lagre i USA, før de varslede toldstigninger rammer d. 9. april.

Trump skruer op for toldsatserne

Donald Trumps nye handelsstrategi betyder, at produkter fra Kina får pålagt op til 54 % i told, mens varer fra Indien får en sats på 27 %.

Det rammer Apples forsyningskæde hårdt, da selskabet er dybt afhængig af netop de to lande til produktion.

Med de massive forudleverancer håber Apple at kunne holde priserne i ro frem til lanceringen af iPhone 17 til efteråret.

Men det er usikkert, hvor længe lagrene kan holde trit med efterspørgslen – og hvad der sker, hvis toldsatserne stiger yderligere. Det skriver Mobilsiden.

Mulige prisstigninger i Europa

Mens tolden ikke direkte rammer Danmark, kan konsekvenserne alligevel mærkes herhjemme.

For at kompensere for faldende marginer i USA, kan Apple blive nødt til at hæve priserne i Europa.

Især hvis selskabets samlede omsætning rammes af den eskalerende toldkrig.

Samtidig har Apple-aktien fået en hård medfart, og usikkerheden breder sig blandt investorerne.

Tænker du på at købe en iPhone?

Det kan være værd at overveje nu – før eventuelle prisstigninger når Danmark.

Der er i øjeblikket gode tilbud på både nye og brugte iPhones, og det bedste køb er måske netop nu.