Apple lancerer ny iPhone-opdatering – kommer før iOS 26

Christian Pedersen

14 timer siden

|

17/06/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Denne iPhone-opdatering er lige rundt om hjørnet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Mens Apple-fans verden over venter spændt på iOS 26, har tech-giganten valgt at klemme en sidste opdatering ind til den nuværende version.

iOS 18.6 er på vej og lander angiveligt allerede i sommer, længe før det næste store styresystem ruller ud sammen med efterårets iPhone-lancering.

Opdateringen er i første omgang sendt ud som testversion til registrerede udviklere, men ventes at blive bredt tilgængelig for alle brugere i slutningen af juli.

Funktionen lader ikke umiddelbart til at byde på synlige forandringer, men det er bag kulisserne, at det spændende sker.

Apple Intelligence banker på, især i Kina

Ifølge flere kilder overvejer Apple at bruge iOS 18.6 som springbræt til at lancere Apple Intelligence, virksomhedens AI-platform, i Kina.

Indtil nu har de avancerede funktioner ikke været tilgængelige i landet på grund af lovgivning og tekniske barrierer.

Apple skulle derfor være i dialog med lokale teknologigiganter som Baidu og Alibaba for at finde en løsning. Det skriver MacRumors.

Sidste stop for ældre modeller

Med introduktionen af iOS 26 mister flere ældre modeller adgang til fremtidige opdateringer.

Har du en iPhone XS, XR eller XS Max, bliver iOS 18.6 den sidste officielle version, du modtager.

Det gør denne opdatering ekstra vigtig for dem, som stadig bruger de populære enheder.

Hele økosystemet får et løft

Apple nøjes ikke med iPhones.

Samtidig med iOS 18.6 udsendes opdateringer til macOS, tvOS, visionOS og watchOS.

Dermed bliver hele Apples økosystem justeret og optimeret inden den store opgradering til iOS 26 folder sig ud til efteråret.