Englands gader er nu fyldt med teknologi, der kan genkende ansigter i realtid.
Den nye implementering af ansigtsgenkendelse er blevet en del af hverdagen i flere byer, hvilket har udløst en heftig debat om privatlivets fred og sikkerhed.
Den britiske regering hævder, at ansigtsgenkendelse vil hjælpe med at bekæmpe kriminalitet og forbedre den offentlige sikkerhed.
Politiet kan nu hurtigt identificere mistænkte og forsvundne personer, hvilket, ifølge myndighederne, vil gøre det lettere at opretholde lov og orden.
Kritikere af teknologien advarer dog om, at ansigtsgenkendelse kan misbruges og føre til omfattende overvågning af uskyldige borgere.
De påpeger, at teknologien ikke altid er nøjagtig, hvilket kan resultere i fejlagtige identifikationer og potentielle brud på menneskerettighederne.
"Ansigtsgenkendelse kan skabe en farlig præcedens for overvågning," siger en talsmand for en borgerretsorganisation.
Spørgsmålet er nu, om Danmark vil følge Englands eksempel og implementere ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.
Flere danske politikere har udtrykt interesse i teknologien, men understreger behovet for strenge regler og gennemsigtighed for at beskytte borgernes privatliv.
"Vi skal sikre, at ansigtsgenkendelse bruges ansvarligt og kun til det formål, det er tiltænkt," udtaler en dansk politiker.
Ansigtsgenkendelse er allerede i brug i flere danske lufthavne og større virksomheder, men en udbredelse til gader og stræder ville være en betydelig udvidelse af teknologien.
Det danske politi ser potentialet i ansigtsgenkendelse som et værktøj til at øge sikkerheden, men understreger, at borgernes tillid er afgørende.
Mens debatten om ansigtsgenkendelse fortsætter, er det klart, at teknologien vil spille en større rolle i fremtidens overvågning og sikkerhed.
Om Danmark vil følge trop og indføre ansigtsgenkendelse på landsplan, vil tiden vise.
Men det er sikkert, at emnet vil forblive på dagsordenen i både politiske og offentlige diskussioner.
