Alt det, Google lukkede ned i 2024: 8 nye tilføjelser til Google-kirkegården

Nicolai Busekist

2 dage siden

|

04/01/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Google er kendt for at lukke produkter, selvom de er populære. Alt fra Google+ og Hangouts til Stadia, har mange tjenester og produkter måtte lade livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

I 2024 har listen ikke været lige så lang som tidligere, men der er stadig bemærkelsesværdige nedlukninger som Google Podcasts og Dropcam-kameraer. Her er en gennemgang af de vigtigste tjenester, Google lukkede i år.

1. Google Bard-brandet

Februar 2023 – februar 2024

Bard blev lanceret som navnet på Googles AI-chatbot, men blev i 2024 omdøbt til 'Gemini'. Mens Bard-navnet passede godt til en sprogmodel, har Google nu valgt at samle al AI-udvikling under Gemini-brandet.

2. Keen

Juni 2020 – marts 2024

Keen var Googles forsøg på en social platform á la Pinterest. Brugere kunne oprette "keens" om emner og dele indhold. Som et projekt fra Area 120 var det altid på usikker grund og blev lukket i marts 2024.

3. Google Podcasts

Juni 2018 – april 2024

Google Podcasts eksisterede i næsten seks år. Selvom lukningen blev annonceret i oktober 2023, forblev tjenesten tilgængelig indtil april 2024. Med lukningen blev YouTube Music det nye hjem for podcastindhold.

4. Dropcam

Januar 2009 – april 2024

Dropcam blev købt af Google i 2014 som en del af Nest Labs. Selvom der ikke kom nye produkter, understøttede Google Dropcam-kameraerne i ti år. Denne support stoppede i april 2024, men Google tilbød brugerne gratis Nest Cam-enheder som erstatning.

5. Nest Secure

November 2017 – april 2024

Nest Secure var Googles gør-det-selv-sikkerhedssystem med sensorer til døre og vinduer. Da Nest-appen blev lukket, kunne Nest Secure ikke længere forbinde til internettet og blev dermed ubrugelig. Google tilbød et erstatningssystem fra ADT.

6. VPN by Google One

Oktober 2020 – juni 2024

Fra 2020 kunne Google One-abonnenter bruge en VPN-tjeneste fra Google. Denne blev dog lukket i juni 2024. I dag har Pixel-enheder en indbygget VPN, men denne er eksklusiv for Pixel og kan ikke bruges på Windows eller macOS.

7. Chromecast-brandet

Juli 2013 – september 2024

Den originale Chromecast fra 2013 revolutionerede streaming med en pris på kun 35 dollars. Men med lanceringen af Google TV Streamer er Chromecast-brandet udfaset. Nye produkter vil ikke længere bære Chromecast-navnet.

8. Jamboard

Maj 2017 – december 2024

Jamboard var Googles interaktive smartboard til virksomheder. Den tilhørende software blev sat til skrivebeskyttet tilstand i oktober og lukker helt ved årsskiftet. Eksisterende projekter skal flyttes til andre platforme som FigJam eller Miro, ellers slettes de permanent.

Selvom mange af disse projekter ikke vil blive savnet af den brede offentlighed, viser 2024 stadig Googles vilje til at skære services væk og fokusere på kerneområder som AI og streaming