Samsung har lært af sine fejl.
Lige nu læser andre
Samsung har taget en vigtig beslutning, som allerede nu vækker begejstring blandt mobilfans verden over.
Efter flere år med halvhjertede eksperimenter dropper producenten endelig den udskældte under-display-kamera-teknologi i deres nye foldbare flagskib Galaxy Z Fold 7.
Siden 2021 har den skjulte kamera-teknologi været en del af Samsungs Fold-serie, men den har aldrig formået at levere billedkvalitet på niveau med prisen.
Kameraet var ganske enkelt for ringe og teknologien umoden.
Læs også
Nu er tålmodigheden tilsyneladende sluppet op.
Den kommende Z Fold 7 får i stedet et klassisk punch-hole-kamera, som er mindre avanceret i konstruktionen, men langt mere stabil i praksis.
Det betyder skarpere selfies, færre forstyrrelser og en mere pålidelig oplevelse, også i videosamtaler. Det skriver AndroidHeadlines.
Design og skærm får også en overhaling
Z Fold 7 lader ikke kun til at blive teknisk mere robust.
Rygterne peger på et smallere og mere proportioneret design, som bringer det foldbare format tættere på det, vi kender fra almindelige smartphones.
Dertil kommer en slankere profil, der gør telefonen mere lommevenlig.
Samtidig får den mindre søstermodel, Galaxy Z Flip 7, en stor opgradering med et nyt, fuldt udvendigt display, noget fans længe har ønsket sig.
De to udvendige kameraer bliver elegant integreret i skærmen, hvilket giver en mere helstøbt og moderne æstetik.
Præsentationen nærmer sig
Både Fold 7 og Flip 7 forventes officielt præsenteret i juli.
Her vil det vise sig, om Samsung for alvor har lyttet til brugerne, og om deres justeringer kan fastholde dominansen i det foldbare marked.
Én ting er dog sikkert: Den pinlige kamerafejl er ikke med denne gang.