Mobiltelefoner har uden tvivl revolutioneret menneskers liv. Hvad der startede som en simpel kommunikationsenhed, er blevet et uundværligt værktøj i hverdagen. Men Meta-CEO Mark Zuckerberg har forudsagt, at denne teknologi snart vil blive erstattet af et helt nyt produkt.
Zuckerberg mener nemlig, at smartbriller bliver den næste store teknologiske revolution, skriver mediet Ambito.
"Der kommer et tidspunkt, hvor din smartphone oftere vil blive i lommen, end du tager den frem. Jeg tror, det sker i løbet af 2030'erne," sagde han.
Mobiltelefoner blev introduceret for lidt over 30 år siden og har siden da udviklet sig fra at være simple telefoner til multifunktionelle enheder med GPS, regnemaskine, sociale medier og meget mere. Disse funktioner gør hverdagen lettere for brugerne.
Men ifølge Zuckerberg nærmer vi os slutningen på smartphone-æraen. Han forudser, at mobiler vil blive skubbet i baggrunden i 2030'erne.
"Selvom du kan udføre visse opgaver bedre på din smartphone, vil brugerne vælge smartbriller for deres bekvemmelighed," forklarede Zuckerberg, der står bag Instagram, WhatsApp og Facebook.
Han tilføjede, at smartbriller vil være den næste store teknologiske platform.
"De vil blive den næste store computerplatform," fastslog han.
Smartbriller begyndte at vinde indpas på markedet i 2024. Apple lancerede deres Vision Pro den 2. februar, der er et produkt, der skal revolutionere teknologibranchen. I dag fører Apple og Meta kapløbet om at udvikle smartbriller, mens andre virksomheder forsøger at etablere sig i markedet.
Ifølge Zuckerberg vil smartbriller gradvist erstatte smartphones - noget som smartwatches ikke formåede i det omfang, som mange havde regnet med, at de ville gøre.
Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at det ikke alle, der er klar til at droppe sin telefon til fordel for et par smartbiller. Det skyldes, at det ikke er alle, der har lyst til at rende rundt med et sådant par briller - uanset hvad Zuckerberg mener om det.