Efter mere end et årti som Android-bruger skulle det ske: Jeg lagde min vante platform bag mig og tog springet til iPhone.
Ikke bare for at prøve noget nyt – men for at forstå, hvad det egentlig er, Apple gør anderledes.
En verden af forskelle
Førstehåndsindtrykket var klart: iPhone 16 Pro føles eksklusiv.
Designet er skarpt, byggekvaliteten i top, og Apple har tydeligvis tænkt over detaljerne. Men overgangen var ikke uden bump.
Helt lavpraktisk: WhatsApp var besværlig at flytte. Jeg endte med at bruge iPhone som sekundær enhed, da det var nemmere end at nulstille det hele bare for at overføre chats korrekt. Det skiver PCwelt.
iMessage og kamera i særklasse
Det største wake-up-call? iMessage.
Det er lettere, hurtigere og bedre integreret end jeg troede. At sende og modtage beskeder – selv uden dataforbindelse – føles intuitivt, og integrationen med FaceTime og funktioner som autofjernelse af engangskoder er smart.
Jeg forstår nu, hvorfor mange iPhone-brugere nægter at skifte.
Kameraet er et andet højdepunkt.
Videooptagelserne på iPhone 16 Pro overgår selv de bedste Android-modeller. Billederne er skarpe, farverne naturlige og stabiliseringen imponerende.
Ikke alt er guld
Men ikke alt imponerer. Notifikationerne er rodet, Control Center begrænset – og opladningen?
Langsom.
25 watt føles som at rejse tilbage i tiden, når man kommer fra Android-modeller med dobbelt så høj effekt.
Apple har løftet iPhone markant siden 2012, og som helhed er oplevelsen poleret og helstøbt.
Skiftet var lærerigt. Jeg vender måske tilbage til Android – men nu forstår jeg, hvorfor folk bliver hængende hos Apple.
