Her er verdens mest populære mobilmærke - det er ikke Apple

Christian Pedersen

2 uger siden

|

04/11/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Selvom Apple er tæt på at overhale denne mobilproducent, så er der stadigvæk et stykke vej endnu.

Mest læste i dag

Samsung holder fast i sin førerposition på det globale mobilmarked, men presset fra Apple og andre konkurrenter bliver stadig mere intens.

Ifølge tal fra analyseinstituttet Canalys var Samsung det mest solgte mobilmærke i tredje kvartal af 2024, men afstanden til Apple er nu snævrere end nogensinde.

Mens Samsungs salg faldt med 2 procent sammenlignet med året før, steg Apples salg med hele 9 procent, særligt takket være den populære iPhone 16-serie.

Samsung stadig i front, men ikke uanfægtet

Samsung leverede 57,5 millioner enheder og holdt dermed på 19 procent af markedet.

Apple solgte 54,5 millioner enheder, hvilket gav dem en markedsandel på 18 procent.

På tredjepladsen følger Xiaomi med en vækst på 3 procent og en markedsandel på 14 procent, mens Oppo og Vivo også klarede sig godt og udviste betydelige stigninger i salget. Det skriver mobilsiden.

Fortsat tæt konkurrence mod årets afslutning

Apple har tidligere formået at dominere i fjerde kvartal, hvor julesalget typisk skubber deres tal op, og 2024 ser ud til at følge samme tendens.

Dog møder Apple lidt modvind, da forsinkelser i udrulningen af deres nye AI-funktion, Apple Intelligence, kan påvirke deres salgsstyrke i de kommende måneder.

Kinesiske mærker i fremmarch

Samtidig øger kinesiske producenter som Xiaomi, Oppo og Vivo deres tilstedeværelse og truer både Apple og Samsung.

Disse mærker har opnået vækst på både hjemmemarkedet og internationalt.

Især Vivo skiller sig ud med en imponerende vækst på 24 procent, hvilket gør dem til en af de hurtigst voksende producenter i perioden.

Med et marked, der langsomt genvinder sin form efter pandemien, er konkurrencen tættere end nogensinde.

Hvis denne tendens fortsætter, kan Samsung snart miste sin position, mens Apple og kinesiske producenter som Xiaomi og Oppo fortsætter deres fremgang og udfordrer Samsung på både teknologi og markedsandele.