De tre mobiltelefoner er i tre forskellige prisklasser.
Lige nu læser andre
Hvilken smartphone er den bedste?
Det kommer både an på, hvem man spørger, og hvad man måler på.
Apple-brugere sværger til iPhones, og Samsung-fans kunne aldrig drømme om at prøve noget andet.
Men hvad siger en person, der har prøvet næsten alt det, der er på markedet?
En journalist ved navn Marinus Martin har testet 18 smartphones på bare ét år, og nu udpeger han sine tre favoritter i en artikel hos Gamestar.
Nothing Phone (3)
Læs også
Først og fremmest fremhæver han Nothing Phone (3).
Smartphonen er for dem, der synes, en mobiltelefon gerne må ligne noget fra fremtiden.
Marinus Martin påpeger, at den har et godt kamera, og at den har en ‘solid’ ydeevne. Han lægger ydermere vægt på, at alt kører flydende – også de tunge spil
Hos Elgiganten koster 2.750 kroner, hvorfor den også skiller sig positivt ud på pris.
Xiaomi 15T Pro
For omkring 5.299 (pris hos POWER, red.) kan man få en Xiaomi 15T Pro.
Læs også
Ifølge journalisten får man her en mobil, der holder over 20 timer, og som har en 144 Hz skærm, der føles så flydende, at man nærmest bliver afhængig af at scrolle.
Kameraet, der er udviklet i samarbejde med Leica, leverer billeder med karakter, siger Marinus Martin.
Derudover er der funktionen Astral Communication, som sørger for, at to Xiaomi-telefoner kan ‘tale’ sammen uden netværk – som en walkie-talkie fra fremtiden.
Sony Xperia 1 VII
Hvis du har lidt over 11.000 kroner til en mobil, bør du ifølge journalisten overveje en Sony Xperia 1 VII.
Den følger ikke nogen trends, og det finder Marinus Martin ret befriende.
Læs også
For eksempel gemmer den på et stik til hovedtelefoner, som vi kender fra de gode, gamle dage.
Batteriet holder over 26 timer, og lyden er der ikke en finger at sætte på, lyder meldingen.
Designet er klassisk Sony – firkantet, diskret og uden huller i skærmen. Den er ikke billig, men den har også en helt særlig charme.