Noah Romsdal Hallundbæk Sørensen
Hackere bruger nye metoder i 2025 – og du risikerer at blive deres næste offer uden at ane det.
Cybertruslerne har ændret sig. I 2025 bruger hackere mere sofistikerede metoder end nogensinde før – og det rammer almindelige mennesker hårdere end før. Din telefon, din mail og dine vaner kan blive døren ind til alt fra økonomisk afpresning til identitetstyveri.
Her er de 10 mest udbredte metoder, hackere bruger lige nu – og hvordan du undgår at blive næste offer.
Falske to-faktor-koder via SMS og mail
Hackere sender falske beskeder, der ligner dine egne sikkerhedsopkald – og får dig til at indtaste din kode selv. Det ligner en “verificering” fra banken, men er i virkeligheden et angreb. Brug autentificeringsapps i stedet for SMS.
Deepfake-stemmer i telefonsamtaler
I 2025 bruger hackere kunstig intelligens til at efterligne stemmer. Du kan få et opkald fra “din chef” eller “dit barn”, der beder om penge – og det lyder ægte. Læg på og ring selv op tilbage.
QR-kode-angreb i det offentlige rum
Koder du scanner i f.eks. lufthavne, parkeringsautomater eller reklamer, kan lede til ondsindede hjemmesider. Hackere gemmer skadelig kode bag uskyldige QR-koder. Tjek altid afsender, og brug aldrig QR-koder uden kontekst.
Falske opdateringer på mobilen
Du får en besked om, at din telefon kræver en vigtig opdatering – men det er en falsk app, der installerer overvågning. Opdater kun via officielle app-butikker og indstillinger, aldrig via links i beskeder.
Identitetstyveri via gamle e-mailkonti
Hackere udnytter inaktive e-mails, som stadig er koblet til vigtige konti. Hvis du ikke har slettet dine gamle adresser, kan de bruges til nulstilling og overtagelse. Luk konti, du ikke længere bruger – og fjern dem som backup-mails.
“Teknisk support”-svindel via fjernadgang
Du bliver ringet op af en “Microsoft-tekniker”, der beder om fjernadgang. I virkeligheden overtager de din computer og stjæler alt. Giv aldrig adgang til din skærm, medmindre du selv har bedt om hjælp – og ved, hvem du taler med.
Datatyveri via offentligt Wi-Fi
Gratis Wi-Fi på caféer, hoteller og stationer er ofte usikret. Hackere kan opsnappe login-oplysninger, bankdata og mails via netværket. Brug VPN – og undgå følsomme handlinger på offentlige netværk.
Social engineering gennem sociale medier
Hackere udgiver sig for at være bekendte på Facebook, LinkedIn eller Instagram. De sender venlige beskeder – og pludselig spørger de om penge eller login. Tjek altid om profilen er ægte – og stil kontrolspørgsmål.
Onlineshops med falske rabatter
Du fristes af en “vanvittig pris” på en kendt vare – men shoppen er falsk. Du får aldrig varen, og dine kortoplysninger bliver stjålet. Brug kun sikre og kendte butikker – og tjek webadressen nøje.
Malware gemt i PDF’er og dokumenter
Et dokument du modtager på mail – måske et “CV” eller en “faktura” – kan indeholde skadelig kode. Du åbner det, og din enhed bliver inficeret. Åbn aldrig vedhæftede filer fra afsendere, du ikke stoler 100 % på.