EU raser på Apple: Skal straks stoppe med denne ting

Christian Pedersen

4 dage siden

|

16/11/2024
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette må Apple altså ikke længere.

Mest læste i dag

Apple er i skudlinjen hos EU, som kræver, at techgiganten stopper ulovlig geo-blokering af deres tjenester inden for en måned.

Ifølge Europa-Kommissionen overtræder Apple EU's Geo-blocking-regulativ, som skal sikre fri adgang til digitale tjenester på tværs af medlemslandene.

Blokering af apps og indhold kritiseres

Problemet ligger i, at Apple begrænser adgangen til tjenester som App Store, Apple Arcade, Apple Music, iTunes Store og Apple Books baseret på brugerens land.

Denne praksis betyder, at EU-borgere ikke frit kan tilgå indhold eller apps fra andre medlemslande, hvilket strider mod EU-reglerne om fri handel og adgang.

Reglerne blev indført i 2018 for at bekæmpe geo-blokering og sikre, at EU-borgere ikke møder digitale barrierer på tværs af grænserne.

Tidligere har EU fået Google til at rette ind, så deres Play Store nu giver brugere klar adgang til apps fra andre EU-lande. Det skriver Recordere.

En måned til at handle

EU-Kommissionen har givet Apple en frist på en måned til at løse problemet.

Undersøgelsen, som er blevet ledet af forbrugermyndighederne i Belgien, Irland og Tyskland, har påvist flere tilfælde af ulovlig blokering.

“Vi kan gå i dialog med Apple for at rette op på dette, men hvis der ikke handles, kan der blive tale om bøder eller retssager,” lyder det fra EU.

Hvad gør Apple nu?

Apple har endnu ikke kommenteret på sagen.

Med tidligere sager mod Google og andre techgiganter viser EU, at de er villige til at tage hårde midler i brug for at sikre forbrugernes rettigheder.

Om Apple vælger dialog eller risikerer bøder, vil afgøre, hvordan sagen udvikler sig.