D. 30 juni slutter det: Disse Android-telefoner får ikke længere opdateringer

Christian Pedersen

1 dag siden

|

27/05/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dårligt nyt, hvis du har en af disse Android-telefoner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Tre år efter at LG valgte at forlade smartphone-markedet, sætter selskabet nu det endelige punktum.

Den 30. juni 2025 stopper al officiel softwareunderstøttelse af LG’s mobiltelefoner.

Det betyder, at ejere af LG-telefoner må sige farvel til både sikkerhedsopdateringer og Android-opgraderinger – for altid.

Ifølge producentens egen meddelelse opfordres brugerne til at hente den sidste tilgængelige opdatering, inden datoen udløber.

For nogle modeller er det Android 13, men længere end det kommer man ikke.

Risikoen vokser uden sikkerhed

Det handler ikke kun om manglen på nye funktioner.

Uden opdateringer udsættes brugerne for potentielle sikkerhedstrusler, lyder det fra flere eksperter.

Kendte sårbarheder i styresystemet forbliver åbne, hvilket gør telefonerne til oplagte mål for hackere.

"En uopdateret telefon kan være en indgang til alt fra private fotos til bankoplysninger," advarer sikkerhedseksperter hos Trend Micro.

Når LG samtidig lukker relaterede tjenester og sletter gemte brugerdata, bliver telefonerne endnu mere afkoblet fra det moderne økosystem. Det skriver Teksiden.

Tid til at skifte – men til hvad?

Har du stadig en LG-telefon i brug – eller kender du nogen, der har – er det måske tid til at finde en afløser.

Blandt de alternativer, der fremhæves, er Google Pixel 9a.

Den lover hele syv års softwareopdateringer og er dermed blandt de bedste bud på en Android-telefon med lang levetid.

Hvis sikkerhed og fremtidssikring er vigtige for dig, er det næppe en god idé at klamre sig til en telefon, der officielt er lagt i graven.