Apple flytter rundt på iPhone-lanceringerne

Christian Pedersen

1 dag siden

|

07/05/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
iPhone-lanceringerne er blevet ændret.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Apple er kendt for sin stringente efterårslancering af iPhones, hvor september måned nærmest er blevet synonym med ny iPhone.

Men det kan snart være fortid. Flere kilder peger nu på, at Apple planlægger at ryste posen og sprede lanceringerne ud over to tidspunkter i løbet af året.

Ifølge Android Authority vil den nye strategi betyde, at Pro-modellerne fortsat præsenteres om efteråret, mens den klassiske iPhone og en ny budgetmodel først lander i foråret året efter.

Pres på Android-konkurrenterne

Taktisk set giver det Apple en fordel i den globale opmærksomhedskamp.

Ved at fordele lanceringerne holder de brandet relevant i længere tid og undgår det klassiske efterårsmættede tech-marked, hvor Samsung, Google og flere andre også lancerer deres nyeste produkter.

For konkurrenterne kan det tvinge en ændring af strategien.

En spredt iPhone-lancering risikerer at tage rampelyset fra Android-producenter to gange om året – og kan presse dem til at justere egne produktcyklusser for ikke at havne i skyggen.

Apples beslutning kan også ses som en reaktion på de stadigt mere udvandede nyhedscyklusser.

Ved at dele lanceringerne op kan Apple skabe to separate bølger af hype og derved fastholde kundernes interesse i længere tid ad gangen.

“Hvis det lykkes Apple at få både efteråret og foråret til at handle om iPhones, vil det være et strategisk scoop,” lyder det fra brancheanalytikere.

Hvad det betyder for forbrugerne?

Flere valgmuligheder, fordelt over året – og måske en opdateret iPhone lige præcis, når du har brug for det.