Alle danske butikker siger nej: Vil ikke forhandle ny Sony-topmodel

Christian Pedersen

1 dag siden

|

14/05/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sony's nye topmodel er altså ikke tilgængelig i danske butikker.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Sony har valgt en bemærkelsesværdig strategi for lanceringen af deres nyeste flagskibstelefon, Xperia 1 VII.

Den nye model bliver nemlig ikke tilgængelig i nogen danske butikker.

Hverken teleselskaber, elektronikgiganter eller specialforretninger får lov at sælge mobilen – alt salg sker direkte gennem Sony.dk og Amazon.

Beslutningen gælder ikke kun Danmark, men også Sverige, hvor Xperia 1 VII hidtil har været en fast del af udbuddet i detailhandlen.

For Norge og Finland er meldingen endnu mere kontant: Telefonen bliver slet ikke lanceret på disse markeder i første omgang. Det skriver Meremobil.

Japansk mærke, men begrænset udbredelse

Xperia-serien har i mange år haft en loyal, men lille fanskare i Danmark.

Sony har kæmpet med at vinde bredt indpas i et marked domineret af Apple, Samsung og en voksende skare af kinesiske mærker.

Paradoksalt nok kunne man tro, at Sonys japanske ophav i disse tider med øget skepsis over for kinesiske og amerikanske produkter ville være et fortrin.

Alligevel trækker selskabet sig ud af det traditionelle salgsled.

Sony forklarer selv beslutningen med ønsket om en mere "strømlinet købsoplevelse", men det ligner også et skridt mod at minimere omkostninger og kompleksitet i et presset marked.

Pris og tilgængelighed

Sony Xperia 1 VII kan forudbestilles nu og leveres fra den 12. juni 2025. Prisen er 11.199 kroner, og Sony lokker med et sæt gratis WH-1000XM5 hovedtelefoner til alle, der køber gennem deres egen webshop.

Det bliver dermed en eksklusiv affære at få fingrene i Sonys nyeste topmodel – både i ordets bogstavelige og kommercielle forstand.