Aldrig oplad din mobil med cover på - her er den skadelige årsag

Christian Pedersen

23 timer siden

|

12/06/2025
Mobil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette må du aldrig gøre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

De fleste smartphoneejere har et cover på deres telefon døgnet rundt.

Det beskytter mod stød, ridser og dyre reparationer.

Men under opladning kan det ellers praktiske tilbehør vise sig at være en skjult fjende.

Ifølge eksperter bidrager covers nemlig til en forhøjet temperatur under opladning, og det kan skade både batteriet og elektronikken i telefonen.

Mange nyere telefoner understøtter hurtigopladning med effekter langt over 20 watt, hvilket genererer betydelig varme.

Når telefonen samtidig er pakket ind i et tykt eller dårligt ventileret cover, får varmen sværere ved at slippe ud.

Det kan føre til, at batteriet opvarmes unødvendigt meget, og dét slider. Det skriver Ninome.

Varmen er batteriets fjende

Lithiumbatterier, som de fleste telefoner benytter, fungerer bedst ved temperaturer under 30 grader.

Når temperaturen nærmer sig 40 grader, begynder nedbrydningen.

Ved endnu højere varme kan der ske såkaldt elektrode-kristallisation – en irreversibel proces, der gradvist reducerer batteriets kapacitet.

Desuden kan varme påvirke telefonens øvrige komponenter, såsom processoren og intern hukommelse.

Det betyder ikke kun kortere batterilevetid, men potentielt også langsommere ydeevne og fejl på længere sigt.

Fjern coveret og forlæng levetiden

Anbefalingen er enkel: Tag coveret af, når du oplader din telefon, især ved natlig opladning eller brug af hurtigoplader.

Det skaber bedre luftcirkulation og hjælper telefonens indbyggede kølingsmekanismer med at holde temperaturen nede.

"Selv små forbedringer i varmehåndteringen kan have stor effekt over tid," lyder det fra tekniske rådgivere hos flere mobilproducenter.

Et enkelt greb kan altså være forskellen på to år – eller fem.