Den blev revet væk på få minutter.
Lige nu læser andre
Nintendo har for alvor sat sig tungt på spilmarkedet med lanceringen af Switch 2.
Konsollen har på blot én måned slået alle tidligere rekorder for spilsalg i USA.
Ifølge analysefirmaet Circana blev der i juni solgt 1,6 millioner enheder, og det er mere, end selv PlayStation 4 formåede under sit bedste salgsdøgn.
Den eksplosive start har ikke kun gjort Switch 2 til den bedst sælgende konsol nogensinde på det amerikanske marked.
Den har også været med til at løfte det samlede hardwaresalg i juni til svimlende 978 millioner dollars.
Læs også
Sidst tallet var i nærheden af dét niveau, var helt tilbage i 2008. Det skriver The Verge.
Mario kartede vejen frem
Når en konsol sælger så voldsomt, skal der som regel et stærkt spil til at trække læsset.
Og det har Nintendo leveret.
Hele 82 procent af alle Switch 2-købere fik også fingrene i Mario Kart World.
Spillet har dermed ikke bare været konsollens flagskibstitel, det har været en uundgåelig følgesvend.
Læs også
Derudover har Switch 2 Pro Controller fundet vej til 32 procent af køberne, hvilket vidner om, at mange tager platformen seriøst som gamingmaskine og ikke bare som børnelegetøj.
Spændingen skal holdes i live
Trods den rekordstore start ved Nintendo godt, at festen ikke varer evigt.
Derfor har selskabet allerede lagt en strategi med spredte udgivelser over resten af året.
Titler som Donkey Kong Bananza, Pokémon Legends: Z-A og Metroid Prime 4: Beyond skal sikre, at entusiasmen for Switch 2 ikke forsvinder ud i den blå luft.