Emil Martesen
Japans udenrigsministerium har siden april kontaktet den amerikanske ambassade i Tokyo tre gange for at få Washington til at holde op med at bruge japanske figurer i politiske videoer.
Kravet kommer efter en række opsigtsvækkende opslag fra Det Hvide Hus, Homeland Security og NASA, hvor alt fra Pikachu og Mario til Naruto er blevet klippet ind i budskaber om deportation, militær og Trump-kampagner. Det rapporterer den japanske avis Mainichi Shimbun, som først bragte omfanget af de diplomatiske henvendelser.
Ingen af de omstridte videoer er blevet fjernet, og der er endnu ikke anlagt sag. Men sagen har bevæget sig fra en ophavsretslig gråzone til et emne, som Japans udenrigsminister Toshimitsu Motegi selv har rejst i det japanske parlament.
Pokémon-melodi på deportations-video var startskuddet
Den første store konflikt opstod 22. september 2025, hvor det amerikanske Department of Homeland Security offentliggjorde en video, der brugte kendingsmelodien fra Pokémon-tegnefilmen og klip med hovedpersonen Ash Ketchum til at promovere immigrationsmyndigheden ICE og dens deportationer.
The Pokémon Company svarede med en usædvanligt skarp udtalelse. Selskabet oplyste, at det hverken var involveret i produktionen eller havde givet tilladelse til brugen af deres materiale, og at der ikke var indhentet samtykke til at anvende figurer og musik. Videoen forblev alligevel oppe.
Siden har den amerikanske regering fortsat med lignende opslag. Blandt de konkrete eksempler er en Pokopia-inspireret grafik med sloganet “Make America Great Again”, en Mario-montage koblet til NASAs Artemis II-mission, en AI-genereret video af Donald Trump som Naruto samt en militær-video fra Det Hvide Hus med Yu-Gi-Oh!-figurer, ifølge et overblik hos Sunday Guardian.
Tre henvendelser og en tale i parlamentet
Japans udenrigsministerium tog første formelle kontakt til USA’s ambassade i Tokyo i april 2026. En ny henvendelse fulgte i juni, og en tredje er ifølge Mainichi Shimbun sket i august, oplyser Nintendo-mediet Nintendowire med henvisning til den japanske avis.
Ministeriets kernebudskab er, at offentlige institutioner ikke er fritaget for ophavsretsloven, og at brugen både kan udgøre en krænkelse og skade figurernes image, når de kobles til politisk og militært stof. “Selv offentlige institutioner må ikke gengive ophavsretligt beskyttet materiale uden rettighedshavernes samtykke,” lyder den centrale japanske position, som er blevet gentaget over for amerikanske embedsmænd.
I april talte udenrigsminister Toshimitsu Motegi selv om sagen i det japanske parlament og henviste konkret til en krigs-relateret video, hvor spillet Wii Sports var brugt. Den 12. juni fulgte minister for økonomisk sikkerhed Kimi Onoda op på en pressekonference, hvor hun understregede, at tilladelse fra rettighedshaveren er en grundpræmis, og at holdningen er blevet fremført ad diplomatisk vej flere gange.
Ingen retssag, men en voksende milliardeksport
USA’s ambassade har oplyst, at bekymringen vil blive videregivet til Washington. Alligevel har de omstridte opslag ikke ændret status: de fleste ligger fortsat på Det Hvide Hus’ og enkelte myndigheders sociale medier.
For Japan er sagen mere end symbolsk. Landets eksport af populærkultur, spil, anime og manga forventes ifølge tal refereret af det franske medie Clubic at nå omkring 20.000 milliarder yen om få år, hvad der svarer til mere end 900 milliarder kroner. Regeringen i Tokyo har derfor både et kulturelt og et økonomisk motiv for at markere, at figurer som Mario og Pikachu ikke bare kan klippes ind i andre landes regeringspropaganda.
Om Japan vil tage skridtet videre til en formel retssag, står stadig hen i det uvisse. Indtil videre er sagen en usædvanlig demonstration af, at et par tegnefilmsfigurer og et deportations-klip kan blive et diplomatisk mellemværende mellem to allierede.
