Volkswagen træder på speederen: Fordobler salget af elbiler i Europa

Christian Pedersen

1 uge siden

|

09/04/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette er alligevel ret imponerende fra Volkswagens side.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Volkswagen har for alvor fundet formlen på succes i det europæiske elbilmarked.

Nye salgstal afslører, at den tyske bilgigant i første kvartal af 2025 har mere end fordoblet salget af elbiler i Europa - en markant vending efter flere kvartalers tilbagegang.

Tallene viser, at Volkswagen har leveret over 150.000 elbiler i Europa i årets første tre måneder.

Til sammenligning solgte koncernen kun 74.400 elbiler i samme periode sidste år.

Det svarer til en stigning på hele 112 procent.

Fremgang i Europa - tilbagegang i Kina

Mens det europæiske marked byder på medvind, er situationen anderledes i Kina, hvor Volkswagen har mistet fodfæste. Her er salget gået tilbage med 7,1 procent i samme periode.

Den hårde konkurrence fra kinesiske elbilproducenter presser den europæiske bilkæmpe, og det efterlader Kina som en stor udfordring i koncernens globale strategi. Det skriver Mobilsiden.

Hvad har ændret sig?

Volkswagen har løbende forbedret deres elektriske modeller – særligt på softwarefronten. Infotainmentsystemet har fået en tiltrængt overhaling, og samtidig er priserne blevet sænket, så flere modeller nu ligger under konkurrenter som Tesla.

Ifølge markedsanalytikere spiller Tesla-topchef Elon Musks politiske udmeldinger og amerikansk udenrigspolitik under Donald Trump også en rolle.

Mange europæiske forbrugere fravælger bevidst amerikanske produkter – og det åbner en dør for europæiske alternativer som Volkswagen.

Danmark er med i front

Også herhjemme mærkes fremgangen. I Danmark var Volkswagens elbiler de mest solgte i første kvartal 2025, hvilket understreger mærkets stærke position blandt danske elbilkøbere.

Alt tyder på, at Volkswagen er godt i gang med at genvinde terræn i kampen om elbilmarkedet – i hvert fald på hjemmekontinentet.