Solgte for få elbiler: Nu får de kæmpe bøde

Christian Pedersen

13 uger siden

|

30/08/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bilfabrikanterne bliver målt ned til mindste detalje, når det kommer til deres emissioner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

EU's skærpede krav til bilproducenternes CO2-udledninger har skabt store udfordringer for flere bilproducenter.

Siden 2020 har bilproducenterne skulle overholde specifikke grænser for gennemsnitlige CO2-udslip fra deres samlede salg.

For hver gram CO2, deres flåde overskrider disse grænser, pålægges der bøder.

Skærpede krav fra EU

Fra næste år bliver kravene endnu strammere.

Den nye grænse for gennemsnitlig CO2-udslip per bil går fra 116 gram/kilometer ned til 93,6 gram/kilometer.

For mange bilproducenter betyder det, at de skal reducere deres gennemsnitlige udslip betragteligt for at undgå bøder.

Volkswagen og Ford står over for særlige udfordringer, da deres nuværende gennemsnitlige udslip ligger på henholdsvis 123 og 125 gram/km. Det skriver Tv2 Norge.

Manglende elbilsalg kan koste dyrt

Den mest effektive måde at reducere det gennemsnitlige udslip er at sælge flere elbiler, som ikke udleder CO2.

Desværre for nogle producenter har salget af elbiler ikke levet op til forventningerne i år.

Markedsandelen for rene elbiler i Europa faldt fra 13,8 % til 13,3 % i første halvår af året, hvilket gør det svært for producenterne at overholde de strammere krav.

Tidligere har Volkswagen betalt store bøder, bl.a. én milliard kroner for at have overskredet udslipskravene med blot 0,75 gram/km.

Med de nye krav vil sådanne bøder kunne blive endnu højere, hvis ikke producenterne formår at tilpasse deres flåde hurtigt nok.

Tesla og kinesiske producenter fører an

Mens flere europæiske bilproducenter kæmper med at opfylde de nye krav, står Tesla og kinesiske producenter som Geely Group godt rustet.

Tesla, der udelukkende sælger elbiler, og Geely, som ejer Volvo og Polestar, ligger allerede langt under de nuværende krav.

Dette stiller dem i en fordelagtig position frem mod 2025-kravene, som kan blive endnu mere udfordrende for deres konkurrenter.