Nyt studie chokerer: Gammel myte om elbiler var aldrig sand

Christian Pedersen

5 timer siden

|

27/02/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tallene siger altså noget andet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Et nyt studie fra Vejdirektoratet punkterer en sejlivet myte om elbiler.

Mange har frygtet, at de næsten lydløse køretøjer udgør en større fare i trafikken, men undersøgelsen viser, at elbiler og plug-in hybridbiler ikke er overrepræsenterede i ulykker med fodgængere eller cyklister.

Ingen øget ulykkesrisiko

Studiet analyserer alle politiregistrerede trafikulykker med elbiler og plug-in hybridbiler fra 2019 til 2023.

Her fremgår det, at disse biltyper var involveret i præcis samme andel af ulykker med fodgængere som deres andel af bilparken.

Transportminister Thomas Danielsen kommenterer:

"Det er en god nyhed, at elbiler ikke udgør en større fare for cyklister og gående end andre biler. Det har ellers været en myte, som har talt imod en ellers positiv omstilling af den danske bilpark." Det skriver Nyheder24.

Moderne teknologi kan øge sikkerheden

En stor del af forklaringen på de positive resultater kan være, at elbiler typisk er nyere og udstyret med avancerede sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot og avancerede sensorer.

Færre unge elbilister

Undersøgelsen viser også, at elbilister typisk er midaldrende, mens unge bilister, der generelt har en højere ulykkesrisiko, sjældnere kører elbiler.

Det kan delvist skyldes de højere priser på elbiler, men med faldende priser kan dette billede ændre sig i fremtiden.

Vejdirektoratets analyse understreger dermed, at den største faktor bag trafikulykker fortsat er førerens adfærd – ikke bilens drivmiddel.