Ny undersøgelse afslører: Ikke-elbilejere tror det værste om elbiler - men det er bare myter

Christian Pedersen

3 dage siden

|

25/03/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Folk, der ikke kører en elbil, vil vist ikke se sandheden i øjnene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

En ny landsdækkende undersøgelse blandt 2.007 danskere viser, at opfattelsen af elbiler afhænger markant af, om man selv ejer én eller ej.

Især dem, der endnu ikke har sat sig bag rattet i en elbil, hæfter sig ved en række udfordringer, der ifølge elbilisterne slet ikke fylder så meget i virkeligheden.

Undersøgelsen, gennemført af Norstat for Toyota, peger på, at mange forestillinger om rækkevidde, pris og opladning reelt bygger på fordomme og misforståelser.

Frygten for rækkevidde og opladning er overdrevet

Hele 57 procent af dem uden elbil mener, at rækkevidden er utilstrækkelig.

Til sammenligning er det kun 34 procent af elbilisterne, der føler sig begrænset af rækkevidden – på trods af vintervejr og længere køreture.

Også angsten for at løbe tør for strøm om vinteren er markant højere blandt ikke-elbilister.

Over halvdelen af dem er bekymrede, mens kun 22 procent af elbilisterne deler den frygt. Det skriver Mobilsiden.

Opladning og pris fremstår mere komplekst end det er

49 procent uden elbil mener, at det er for besværligt og tidskrævende at lade op.

Men i praksis synes kun en fjerdedel af elbilisterne det samme.

Det samme gælder opfattelsen af elbilers pris og samlede økonomi – langt flere uden elbil opfatter det som dyrt og uoverskueligt.

Behov for mere oplysning

"Der er tydeligvis behov for at få ryddet op i de mange myter om elbiler," lyder det fra flere aktører i branchen.

Resultatet viser, at erfaring gør forskellen – og at elbilens ry måske trænger mere til oplysning end til tekniske forbedringer.