Ny rekord: Elbiler udgør 80 procent af bilsalget

Christian Pedersen

1 dag siden

|

01/05/2025
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Elbiler er helt vildt populære blandt privatpersoner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

Salget af elbiler har nået nye højder.

I april 2025 udgjorde elbiler hele 83 procent af bilsalget til private danskere.

Det viser de nyeste tal fra Mobility Denmark, som har analyseret salget baseret på data fra bilstatistik.dk.

Dermed markerer måneden en milepæl for den grønne omstilling af den danske bilpark.

Stabilt marked – med elbiler i front

Selvom det samlede personbilsalg er faldet en smule – fra 15.315 biler i april 2024 til 15.118 i april 2025 – er salget af elbiler steget markant med hele 45,5 procent.

Det betyder, at elbilerne nu ikke kun dominerer i det private marked, men også står for over 60 procent af det samlede bilsalg i landet.

Udviklingen er så markant, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet netop har opjusteret sin prognose for antallet af elbiler i Danmark frem mod 2030. Det skriver Mobilsiden.

Skoda, Volkswagen og Audi dominerer listen

Top 10-listen for april viser, at elbiler fra europæiske mærker klarer sig bedst.

Skoda Elroq indtager førstepladsen med 1.031 solgte biler – hjulpet godt på vej af de første kundeleveringer.

Volkswagen ID.4 og Audi Q4 e-tron følger tæt efter, mens også Toyota bZ4X og ID.3 har solidt fodfæste.

Tesla taber pusten

Et opsigtsvækkende fravær præger listen: Ingen Tesla-modeller er blandt de ti mest solgte biler.

Ifølge Mobility Denmark skyldes det blandt andet forsinkede leveringer af den nye Model Y med baghjulstræk, som først ventes i juni.

Om det er et midlertidigt dyk eller tegn på en større ændring i forbrugernes præferencer, vil de kommende måneder vise.