Helt nyt svovl-batteri giver elbiler ekstrem rækkevidde

Christian Pedersen

1 uge siden

|

30/11/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dette nye batteri kan virkelig forbedre elbiler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mest læste i dag

En ny batteriteknologi ser ud til at kunne revolutionere elbilmarkedet.

Det såkaldte litium-svovl-batteri (Li-S) lover længere rækkevidde, hurtigere opladning og et grønnere alternativ til dagens batterier – alt sammen til en lavere pris.

Over 1.000 km på én opladning

Svovl-batterier har potentiale til at give elbiler en rækkevidde på over 1.000 km takket være deres høje energitæthed og lavere vægt.

Selvom teknologien tidligere har været hæmmet af dårlig holdbarhed, har forskere fra Monash University i Australien fundet en løsning.

Ved at bruge povidon-jod (PVP-I) i batteriets opbygning er det lykkedes at forbedre både ydeevne og levetid.

De nye batterier kan opnå en energitæthed på op til 400 Wh/kg, hvilket overgår nutidens bedste elbilbatterier.

Det åbner for en fremtid med elbiler, der kan køre længere end selv de mest avancerede modeller i dag. Det skriver Mobilsiden.

Grønne og billige at producere

Litium-svovl-batterier er også mere miljøvenlige, da de ikke indeholder sjældne materialer som kobolt og nikkel.

De råmaterialer, der bruges, findes i rigelige mængder, hvilket kan føre til billigere produktion og dermed lavere priser på elbiler.

Konkurrence fra solid-state batterier

Selvom svovl-batterier lyder lovende, møder de konkurrence fra solid-state batterier, som forventes at gå i masseproduktion inden 2025.

Solid-state batterier tilbyder også hurtig opladning, lang holdbarhed og grøn produktion.

Svovl-batteriet skal derfor vise unikke fordele for at kunne konkurrere.

Hvornår bliver de en realitet?

De første svovl-batterier til droner kan være klar om et år, men elbiler må vente længere.

Indtil da kan leasing af elbiler være en fornuftig løsning for dem, der vil vente på den næste batterigeneration uden at binde sig for meget.