Chokerende fund: Ubrugelige elbiler ender på bilkirkegårde

Christian Pedersen

19 uger siden

|

28/05/2024
Elbiler
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Elbiler, der ikke kan bruges ender et helt særligt sted. Nemlig på en bilkirkegård.

Mest læste i dag

Massive bilkirkegårde er dukket op i Kina, fyldt med næsten nye elbiler, som ikke længere kan bruges.

Wall Street Journal har dokumenteret disse områder, særligt i byen Hangzhou, hvor daterede elbiler efterlades.

Dette fænomen er et resultat af den hurtige udvikling i bilindustrien og den kinesiske regerings store investeringer i sektoren.

Forældede modeller på rekordtid

Teknologien inden for elbiler har udviklet sig så hurtigt, at ældre modeller hurtigt bliver forældede.

"Den kinesiske regering har pumpet penge ind i denne sektor, og teknologien har udviklet sig meget hurtigt, hvilket også betyder, at ældre modeller meget hurtigt bliver forældede," siger Wall Street Journals journalist Yoko Kubota.

Kinas økosystem og statstøtte

Kinas forhold til bilindustrien bekymrer Vesten.

Landet har hele økosystemet til elbiler, inklusive batterier og lithium.

"Kina har hele økosystemet. De har batterierne, lithium, hele værdikæden er overvejende kinesisk. Så i sidste ende vil Kina vinde," udtaler markedsanalytiker Vivek Vaidya fra Frost & Sullivan.

En tysk rapport fra april afslørede, at kinesiske bilmærker har modtaget statstøtte i årevis, en praksis som EU betragter som ulovlig.

BYD, en af Kinas største elbilproducenter, modtog alene i 2022 over 16 milliarder kroner i støtte fra den kinesiske regering.

Reaktioner fra Vesten

Selvom EU endnu ikke har handlet på truslen om at indføre told på kinesiske elbiler, har USA allerede reageret.

Tidligere på måneden forhøjede præsident Joe Bidens regering tolden på kinesiske biler til samlet set 100 procent, hvilket har fået Kinas regering til at varsle gengældelse.