Morten Lyhne Petersen
Europa-Kommissionen har offentliggjort udkast til en frivillig adfærdskodeks med et fælles “AI”-ikon til AI-genereret indhold.
Artikel 50 i EU’s AI-forordning træder i kraft den 2. august 2026 og rammer både chatbots, AI-genererede videoer, billeder og deepfakes. Kommissionen offentliggjorde udkastet til kodeksen i juni efter konsultation med tech-industrien, mediehuse og rettighedshavere.
Den bygger på Artikel 50 i EU’s AI-forordning. Den forpligter både udbydere og dem der anvender generative AI-systemer til at gøre brugere opmærksomme på, når de taler med en maskine, og til at mærke kunstigt skabt lyd, billede, video og tekst.
Sådan ser ikonet ud
Det fælles ikon består af bogstaverne “AI” og findes i tre varianter: en grundversion, en til fuldt AI-skabt indhold og en til delvist AI-redigeret indhold. Hver variant kommer i fire grafiske udgaver, så de kan tilpasses lyse og mørke flader, oplyser den uafhængige standardiseringsorganisation IPTC. Kommissionen understreger samtidig, at ikonet i sig selv ikke dokumenterer overholdelse af loven.
På video skal ikonet være vedvarende men diskret, fulgt af en kort tekstoplysning i begyndelsen. Billeder skal mærkes med et fast, synligt ikon. Lyd-deepfakes skal indeholde en hørbar besked, der gentages ved længere klip.
Tre måder at mærke indhold maskinelt
Ud over det synlige ikon kræver udkastet en maskinlæsbar mærkning, så søgemaskiner, sociale medier og browsere kan registrere AI-indhold automatisk. Kodeksen peger på tre tekniske løsninger: digitalt signeret metadata, et usynligt vandmærke indlejret i selve filen, og en fingeraftryksløsning koblet til et register.
“Europæere har ret til at vide, om det de ser, hører eller læser, er skabt eller redigeret af AI, særligt når sådant indhold kan forme den offentlige debat,” sagde Europa-Kommissionens ledende næstformand for teknologi, Henna Virkkunen, ved offentliggørelsen.
Strengere regler for deepfakes
Reglerne er skærpede for deepfakes der ligner virkelige personer, objekter, steder eller hændelser, og som falsk fremstår som ægte. Klart kunstnerisk, satirisk eller fiktivt indhold er omfattet af lettere oplysningspligt.
For AI-genereret tekst om emner af offentlig interesse gælder en undtagelse: hvis en navngiven person eller virksomhed påtager sig redaktionelt ansvar for indholdet efter menneskelig gennemgang, kræves ingen mærkning.
Bøder op til 15 millioner euro
Overtrædelser kan koste op til 15 millioner euro eller tre procent af virksomhedens globale årsomsætning, alt efter hvad der er størst. Det rammer også danske medier, marketingbureauer og virksomheder der publicerer AI-genereret indhold i den offentlige debat.
AI-systemer der allerede var på markedet før 2. august 2026 får en overgangsperiode frem til 2. december 2026 for at opfylde kravet om maskinlæsbar mærkning. Kodeksen er teknisk set frivillig, men Kommissionen har gjort den til den letteste vej til at dokumentere overholdelse af lovens krav.
