Mikkel Christensen
EU vil sætte skat på intelligens – bogstaveligt talt. Men kan man virkelig opkræve afgift på noget, der tænker hurtigere end loven selv?
Et nyt forsøg på kontrol
EU vil indføre en særlig skat på kunstig intelligens for at bremse techgiganternes magt og dække de enorme energiregninger. Men kritikere advarer om, at Europa risikerer at beskatte sig selv ud af fremtiden.
En digital CO₂-afgift
AI kræver enorme mængder strøm, og EU mener, at virksomheder, der bruger maskiner til at tænke, også skal betale for energiforbruget. Ideen kaldes “intelligensafgiften”.
Techgiganterne svarer igen
OpenAI, Google og Microsoft truer med at flytte udviklingen væk fra Europa. De kalder lovforslaget “teknologisk selvsabotage” og advarer om, at innovationen vil flytte til USA og Asien.
Pengene i maskinrummet
AI genererer allerede milliarder i indtægter. EU vil have sin del – men ingen ved præcist, hvordan værdien skal måles, når algoritmer arbejder globalt og ikke kender grænser.
Danmark på vippen
Regeringen støtter EU’s plan i princippet, men danske virksomheder frygter en administrativ tsunami. Flere taler om, at skatten vil ramme startups langt hårdere end giganterne.
Etisk versus økonomisk ansvar
EU forsvarer afgiften som et nødvendigt værktøj til at gøre AI bæredygtig. Kritikere kalder det symbolpolitik, der straffer innovation og bremser teknologisk vækst.
AI som ny skatteyder
Nogle politikere går endnu længere og foreslår, at kunstig intelligens selv skal beskattes, når den skaber værdi uden menneskelig arbejdskraft – en tanke, der splitter økonomer.
Kampen om den digitale stat
AI-beskatningen er ikke bare økonomi – den handler om magt. Den, der bestemmer, hvordan intelligens må beskattes, bestemmer også, hvordan fremtiden må tænkes.
