Sebastian Juul
Deepfake-videoer af Jesper Buch, Nina Munch-Perrin og andre kendte danskere sælger falske investeringsplatforme på Facebook og Instagram.
Alene i første halvår af 2026 blev danskerne snydt for 88,9 millioner kroner i investeringssvindel fordelt på 1.145 anmeldte sager. Det viser nye tal fra Finans Danmark, der også opgør, at kryptovaluta indgik i 70,6 procent af sagerne, og at tabene steg 67 procent fra første til andet kvartal.
Mediet TjekDet har dokumenteret et konkret eksempel, hvor en falsk platform ved navn “Trade 9.0 SiloPro” markedsføres gennem AI-klonede versioner af blandt andre iværksætter Jesper Buch, tv-vært Nina Munch-Perrin, Bestseller-direktør Anders Holch Povlsen og tv-vært Ulla Essendrop. De AI-genererede videoer linker videre til falske nyhedsartikler, der skal få historien til at virke journalistisk dækket. Det er præcis det mønster, trend.dk tidligere har beskrevet i forbindelse med falske kendisreklamer.
Sådan ser lokkemaden ud
I det klip, TjekDet har gennemgået, påstår en deepfake af Jesper Buch, at en indbetaling på 1.600 kroner kan give op til 6.000 kroner om dagen. Platformen pynter sig desuden med at være “støttet af Finansministeriet og Danmarks Nationalbank”, og en fiktiv bruger ved navn “Anders fra Odense” skal angiveligt have tjent 7.200 kroner på en uge for en indsats på 500 kroner.
Ingen af delene er sande. Nationalbanken, Finansministeriet og de navngivne personer har ikke noget med platformen at gøre.
Tal og udbredelse
En YouGov-undersøgelse bestilt af Nordea og offentliggjort i marts 2026 viser, at 43 procent af danskerne har set videoer eller billeder, hvor kendte personers identitet misbruges til investeringsreklamer. 21,2 procent har selv oplevet direkte forsøg på investeringssvindel, og 47,8 procent er bekymrede for at blive snydt på sociale medier. Mænd rammes hyppigere end kvinder: 28 procent mod 15 procent.
Svindlerne er blevet mere professionelle og opererer nu med veldesignede platforme, callcentre, “kundeservicemedarbejdere” og aggressive salgstrin, der skal få ofret til at indbetale større beløb hurtigt, skriver Nordea.
Sådan afslører du en deepfake-reklame
Ifølge Nordeas gennemgang er der en række tegn, du kan kigge efter:
- Læbebevægelser og stemme hænger ikke helt sammen, eller stemmen lyder maskinel.
- Svarene fra “rådgiveren” er glatte og uden personlige detaljer.
- Kontaktpersonen er pludselig altid tilgængelig og svarer øjeblikkeligt døgnet rundt.
- Der er modvilje mod et fysisk møde eller et verificeret videoopkald.
- Du presses til at handle her og nu, og du må ikke tale med andre om investeringen.
TjekDet peger derudover på mekaniske bevægelser, stavefejl i undertekster (fx “Dustin” i stedet for “Just Eat”) og unaturlig læbesynkronisering som typiske tegn på et AI-klonet klip.
Det enkle tjek før du betaler
Hvis en reklame alligevel får dig til at overveje det, så lav ét tjek: slå virksomheden op i Finanstilsynets registre, før du taster kortoplysninger. Er udbyderen ikke registreret, er der ingen beskyttelse at hente, hvis pengene forsvinder. Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør i Finans Danmark, formulerer det sådan i pressemeddelelsen fra september 2026: “Hvis nogen lover høje afkast uden risiko, bør alarmklokkerne ringe, især hvis du ikke må fortælle det til nogen.”
Mister du alligevel penge, skal du straks kontakte din bank og anmelde forholdet til politiet.
