Sebastian Juul
Svindlere betaler Google for at ligge øverst, når danskere søger et kundeservicenummer.
Metoden kaldes malvertising og bygger på et simpelt greb: et købt annoncelink placerer et falskt supportnummer over de ægte søgeresultater. Ringer man op, møder man ikke virksomheden, man troede, men en bedrager, der enten vil have et betalingskort, et engangsløsenord eller fjernadgang til ens enhed.
Den amerikanske forbrugermyndighed Federal Trade Commission (FTC) har advaret om fænomenet i flere år og peger på én grundregel: ingen reel virksomhed beder om kort, kodeord, pengeoverførsler eller forudbetalte gavekort for at løse en kundeservice-sag.
Problemet vokser. Imposter-svindel var i 2025 den hyppigst anmeldte svindelform i USA for niende år i træk, og rapporterede tab steg næsten 20 procent til 3,5 milliarder dollar, cirka 24 milliarder kroner, viser FTC’s opgørelse fra maj 2026.
Herhjemme forsøgte kriminelle at tømme danske bankkonti for 548 millioner kroner i 2025, oplyser Finans Danmark i en opgørelse fra april 2026. Omkring 280 millioner kroner nåede faktisk at forsvinde ud af kundernes konti, fordelt på 3.118 sager, et plus på godt 50 millioner kroner sammenlignet med året før. Antallet af sager faldt, mens beløbene pr. offer steg, et tegn på, at svindlerne skærper teknikken.
Sådan virker fælden
En annonce i Google-søgningen bruger virksomhedens navn i overskriften og lover “officiel support” eller “24/7 kundeservice”. Nummeret fører til et callcenter, hvor den opringende bliver bedt om at bekræfte kort- eller log-in-oplysninger, godkende et MitID-tryk eller installere et skærmdelings-program, så “medarbejderen” kan “løse problemet”. I værste fald mister man adgangen til både bank og konto på få minutter.
Trikket virker, fordi en betalt annonce ligger grafisk næsten identisk med de organiske resultater og lander øverst på skærmen. Det første hit bliver sjældent tjekket.
FTC’s råd er at hente kundeservicenummeret direkte fra virksomhedens egen hjemmeside eller fra pakke, kvittering eller en app, aldrig fra et sponsoreret søgeresultat. Som myndigheden formulerer det: “Ingen seriøs virksomhed vil bede dig sende gavekort, overføre penge eller udlevere din adgangskode mod kundeservicehjælp.”
Danske myndigheder: Spring Google-søgningen over
Bag sikkerdigital.dk står danske myndigheder, som fremhæver samme grundregel over for danske borgere: “Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om dine betalingskortoplysninger, dit MitID eller andre log-in-informationer via e-mail eller sms.”
Her peges desuden på, at det ikke er nok at google et telefonnummer for at kontrollere, om det er ægte. Et opkalds afsender-id kan være forfalsket (det kaldes spoofing), og en Google-annonce kan vise et falskt nummer øverst. Rådet er at kontakte banken, teleselskabet eller webshoppen gennem deres officielle kontaktkanal, det nummer, der står inde i app’en, på netbanken eller på bagsiden af bankkortet.
Tre regler ved næste søgning
Både FTC og danske myndigheder peger på de samme forholdsregler:
- Spring de øverste resultater over, hvis de er markeret “Annonce” eller “Sponsoreret”, når du leder efter kundeservice.
- Find nummeret direkte i virksomhedens app, netbank eller på bagsiden af dit kort, ikke via en Google-søgning.
- Udlever aldrig MitID-godkendelser, kortnumre eller engangskoder til en, der har ringet dig op gennem et “support-nummer”.
Mistænker man, at man har talt med en svindler, kan sagen anmeldes på politi.dk.
