Sebastian Juul
Nets advarer mod opkald fra personer der udgiver sig for at være banken og beder om engangskoden fra SMS.
Opkaldet ligner et bank-nummer, stemmen taler flydende dansk, og personen i den anden ende kender allerede dit kortnummer. Så kommer en SMS med en engangskode, som “bankmedarbejderen” beder dig læse højt. Gør du det, har svindleren adgang til at bruge dit kort.
Metoden kaldes “vishing”, og den er lige nu den mest udbredte form for netbanksvindel i Danmark, oplyser bankernes brancheorganisation Finans Danmark. Vishing er telefonbaseret svindel, hvor den kriminelle udgiver sig for at ringe fra banken eller politiet.
Sådan virker fælden
Opkaldet starter med et nummer, der ser ud til at tilhøre din bank. Teknikken hedder spoofing, altså forfalskning af afsendernummeret, så det ikke er din bank, der ringer, selvom displayet siger det. Svindleren har typisk allerede navnet, kortnummeret og måske andre detaljer om dig, hvilket får samtalen til at lyde troværdig.
Fortællingen går på, at der er sket noget uregelmæssigt på dit kort, og at “banken” eller “Nets” skal annullere transaktionen. Lige derefter kommer en SMS med en engangskode, som er den samme type kode, du selv bruger når du handler online. Svindleren beder dig om at læse koden op.
Får svindleren koden, bruger han den ikke til at annullere noget. Han bruger den til at registrere dit betalingskort i en betalingsapp på sin egen telefon og handler derefter for dine penge. Det kan ske inden for få minutter.
Den ene gyldne regel
Nets’ besked er kort: en engangskode skal aldrig læses op for nogen, uanset hvor troværdig opkalderen virker. Koden er alene ment til at godkende køb, du selv står for.
Hverken banken, Nets eller myndigheder vil nogensinde bede om kortnummer, PIN-kode, MitID-oplysninger eller en engangskode via telefon, SMS eller mail. Ringer nogen og beder om netop sådan en oplysning, er det per definition svindel. Læg på, og ring selv til banken bagefter via det nummer der står på dit kort eller i din bank-app.
Det samme gælder svindel-SMS’er fra falske pakke-afsendere, der kører sideløbende: et link eller et nummer, der ser legitimt ud, bliver indgangen til din konto.
Hvis du allerede har læst koden op
Opdager du først bagefter, hvad der er sket, er der kun ét vigtigt skridt: kontakt banken med det samme og få spærret kortet. Så længe svindleren har kortet registreret i sin app, kan han fortsætte med at bruge det, indtil spærringen gennemføres. Mange banker har en døgnspærre-linje trykt direkte på kortets bagside.
Har du desuden udleveret MitID-koder, bør du også skifte MitID-kode og følge MitID’s egen vejledning for kompromitterede konti. Anmeld derudover sagen til politiet via politi.dk, så beløbet kan dokumenteres over for både banken og Finans Danmark.
Førstehjælp-huskelisten er to linjer lang: svar aldrig med en kode, og læg på hvis nogen beder om den.
