Sebastian Juul
Deepfake-videoer med Jesper Buch og Anders Lund Madsen lokker danskere i investeringsfælder på Facebook og Instagram.
Politiet har samlet en liste over konkrete tegn, der afslører en AI-genereret video på sekunder, før man klikker eller overfører penge til en falsk platform.
Omfanget er markant. Mindst 49 kendte danskere er blevet misbrugt i investerings-annoncer på Facebook siden 2018, og alene de første 500 annoncer med Anders Lund Madsens ansigt er blevet vist omkring 670.000 gange ifølge en gennemgang, faktatjek-mediet TjekDet publicerede i april 2024. Siden er der identificeret mere end 9.000 svindel-annoncer med Lund Madsen alene.
En YouGov-undersøgelse bestilt af Nordea og offentliggjort i marts 2026 viser, at 43 procent af danskerne er stødt på videoer eller billeder, hvor kendte ansigter er brugt til investeringssvindel. Hver femte dansker har oplevet et direkte forsøg på investeringssvindel, og mænd rammes oftere end kvinder.
Fem tegn du kan se med det samme
Politiets vejledning fokuserer på synlige og hørbare detaljer. Politiet skriver, at billedet ofte er sløret omkring personens ansigt, eller at ansigtet bliver sløret, når personen holder en hånd foran det. Manglende eller unaturlig blinken er et andet varsel, og det samme gælder hudtone, der skifter nuance langs kanten af ansigtet.
På lyden skal man lytte efter afvigelser i stemmens tonefald og tempo. Sætninger, der enten er unaturligt korte eller hakkende, kan være et tegn på deepfake, og det samme kan formuleringer, der ligger langt fra, hvad personen plejer at bruge.
Journalist Christiane Vejlø har samlet lignende visuelle fejl: slørede områder, kanten af ansigtet, svingende videokvalitet, unaturlig blinken og mærkelige fingre. Lyden kan lyde mekanisk, være hakkende eller have en intonation, der ikke passer til personen.
Sådan beskytter du dig
Når en video eller annonce lover hurtige investerings-afkast med et kendt ansigt, er politiets grundregel klar: Vær skeptisk, hvis nogen beder dig overføre penge til en ukendt konto eller udlevere oplysninger fra kort eller MitID. Banker og myndigheder beder ikke om den slags over telefon eller video.
Kommer kaldet fra en, du kender, kan du bede om kontrol-spørgsmål, som kun den rigtige person kan svare på. Mistanken skal gå på selve kanalen, ikke på personen. Svindlerne bygger hele deres forretning på, at vi tror, det er vores familiemedlem eller en kendt dansker, der taler.
Jesper Buch, iværksætter og medstifter af Just Eat, er en af de danskere, der oftest har optrådt i falske investerings-annoncer. Han sagde allerede i 2021 til DR, at han havde fået hundredvis af beskeder fra folk, der var blevet snydt. “Det slår mig lidt ihjel indeni, at der er folk, der sidder og snyder vores svage og ældre borgere,” sagde han dengang.
Mistænker du en annonce, kan du anmelde den direkte til Facebook eller Instagram, og decideret investerings-svindel sendes videre til politiets Nationale Center for Cyberkriminalitet (NC3) via politi.dk.
