Jesper Bengtson
Norges energiminister siger nu direkte, at olie- og gasboringen i Barentshavet fortsætter, også hvis EU forbyder europæerne at købe den.
Terje Aasland afviser i et interview den samme forestilling om Norge som Europas “grønne batteri”, som Bruxelles har bygget en del af sin energipolitik på. Meldingen falder samtidig med, at Norge har åbnet 70 nye blokke til olie- og gasudforskning, hvoraf godt halvdelen ligger i Arktis.
Norge dækker i dag omkring 30 procent af gasforbruget i EU og Storbritannien og er dermed langt den vigtigste gasleverandør til Europa efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Det er den position, den norske regering nu tydeligvis ikke har tænkt sig at give slip på, heller ikke selvom EU-Kommissionen arbejder på en ny arktisk politik, der skal fremlægges inden udgangen af september.
Suverænitet trumfer EU-moratoriet
EU indførte i 2021 et moratorium mod ny olie- og gasboring nord for polarcirklen, og en gruppe kapitalforvaltere, forskere og klima-ngo’er har senest opfordret Kommissionen til at “opretholde og forstærke” beskyttelsen af området. Norge er ikke medlem af EU og er derfor ikke bundet af moratoriet, men landet har brugt året på at lobbye kraftigt i Bruxelles for at få det ophævet.
Aasland lægger nu al tvivl om Norges hensigt til side. “Vi vil udvikle disse områder, og så bliver det op til EU, om de vil have et moratorium mod at købe den gas eller olie”, siger han til Reuters. Han kalder det Norges suveræne ret at udnytte ressourcerne i Barentshavet, også mod EU’s ønsker.
Ministeren afviser samtidig hele præmissen om, at Norge skal balancere Europas elmarked som en form for grønt reservekraftværk. Han kalder ideen “en fejlbehæftet tanke” og advarer om, at flere elforbindelser til kontinentet ville udsætte norske forbrugere og virksomheder for de store prisudsving, europæerne selv slås med. Nye interconnectors, de kabler, der forbinder to landes elnet, er derfor droppet.
Arktis-planen er allerede godt i gang
Selvom Aaslands udmelding lyder som en løftet pegefinger, er den reelt kun en formalisering af en linje, Oslo har lagt siden foråret. Den norske regering åbnede i maj 70 nye blokke til olie- og gasudforskning under den såkaldte APA 2026-runde. Af dem ligger 38 i Barentshavet, 10 i Norskehavet og 22 i Nordsøen. Ansøgningsfristen udløber 1. september, og de nye tilladelser ventes uddelt i begyndelsen af 2027.
Parallelt har Norge genåbnet tre nedlukkede gasfelter i Nordsøen. West Ekofisk, Albuskjell og Tommeliten Gamma blev alle sat i mølpose i 1998 efter en større ombygning af Ekofisk-området, men ventes nu at være tilbage i produktion fra 2028. De genopstartede felter rummer anslået 90-120 millioner tønder olieækvivalent, og investeringen ligger i størrelsesordenen 19,5 milliarder norske kroner – cirka 12 milliarder danske kroner.
Norge sigter dermed efter at holde olie- og gasproduktionen kørende mindst frem til 2035. Sidste års gasproduktion lå nær rekordniveau, og olieudvindingen var den højeste siden 2009.
Global marked som EU-plan B
Skulle EU alligevel forsøge at lukke sit marked for norsk arktisk gas, vil olien og LNG’en ende andre steder. Aasland gør det klart, at han ikke ser sig som prisgivet, hvis Bruxelles vælger den hårde linje. Equinor har allerede et anlæg til flydende naturgas ved Melkøya nær Hammerfest, som gør det muligt at skibe gas ud til hele verden uden om det europæiske rørnet.
For danske forbrugere er meldingen fra Oslo dobbelt. På den ene side betyder norsk fortsat maksimal produktion, at Europa – og dermed også Danmark – har en stabil gasleverandør langt ind i 2030’erne. På den anden side sender Aasland et signal om, at norsk energipolitik nu i højere grad handler om nordmændenes egne indtægter end om at understøtte EU’s klimamål. Uenigheden mellem Oslo og Bruxelles er ikke et teoretisk energipolitisk skænderi længere. Den er blevet en åben konflikt mellem Europas vigtigste gasleverandør og den union, der køber det meste af gassen.
