Emil Martesen
En føderal ret i Californien skal afgøre, om Meta bevidst byggede Facebook og Instagram til at kroge mindreårige.
Retssagen startede tirsdag den 18. august 2026 ved den føderale distriktsdomstol i Oakland, og den kan koste Meta beløb, virksomheden selv anslår til op mod 1,4 billioner dollars, svarende til næsten hele markedsværdien.
De fire delstater Californien, Colorado, Kentucky og New Jersey fører sagen på vegne af en koalition af 29 amerikanske delstater, der i 2023 gik sammen om et samlet søgsmål mod Meta. Anklagen er, at koncernen vidste, hvor sårbare teenagehjerner er for belønningsmekanismer, og at den bevidst brugte den viden til at holde unge brugere på skærmen.
“Krogen dem, hold dem, høst deres data, skjul sandheden”
I sit åbningsindlæg gav vicestatsadvokat Megan O’Neill fra Californien juryen fire ord til at huske sagen på. Meta har ifølge O’Neill en forretningsmodel, der kan koges ned til: “kroge” brugerne, “holde” dem så længe som muligt, “høste” deres data og “skjule” sandheden i offentlige udmeldinger.
Hun lagde vægt på, at Meta udadtil har hævdet at prioritere sikkerhed over indtjening. “Meta sagde, at man prioriterede sikkerhed over profit, men skjulte, at når det kom til beslutninger, gang på gang vandt profitten,” sagde hun til retten.
Sagen behandles af den føderale distriktsdommer Yvonne Gonzalez Rogers med en otte-personers jury, der afgiver en vejledende kendelse. Selve ansvarsspørgsmålet afgør dommeren. Retssagen er berammet til at vare omkring seks uger, og Meta-topchef Mark Zuckerberg samt Instagram-chef Adam Mosseri ventes at afgive vidneforklaring undervejs.
Infinite scroll, likes og notifikationer i søgelyset
Selve sagsanlægget peger på en række konkrete produktvalg, som ifølge delstaterne blev truffet for at maksimere den tid, mindreårige bruger på platformene. Blandt de omstridte funktioner er infinite scroll, like-knappen, autoplay, push-notifikationer og de anbefalingsalgoritmer, der styrer, hvad unge brugere ser i deres feed.
Delstaterne ønsker, at retten skal tvinge Meta til at fjerne eller stramme flere af funktionerne, når platformene bruges af mindreårige, og indføre reelle tidsbegrænsninger og strammere alderskontrol.
Oveni det står en anklage om, at Meta har indsamlet personlige oplysninger om børn under 13 år uden samtykke fra forældrene, hvilket er i strid med den føderale Children’s Online Privacy Protection Act, kendt som COPPA.
Meta afviser: taler om helt almindelige funktioner
Metas advokat Paul Schmidt afviste billedet af en koncern, der bevidst kroger børn. “Meta har gennem årene talt om, at nogle mennesker kæmper med sociale medier,” lød det i hans åbningsindlæg, hvor han samtidig fremhævede en række tiltag, koncernen har lavet for at hjælpe unge brugere.
En talsperson for Meta har tidligere udtalt, at anklagerne er udokumenterede, og at de krævede erstatninger er “voldsomt uforholdsmæssige”. Ifølge Metas egen vurdering kan et samlet nederlag i det værste scenarie koste op mod 1,4 billioner dollars, svarende til cirka 9.700 milliarder kroner. Delstaternes advokater har omvendt peget på et mere realistisk niveau omkring 200 milliarder dollars, cirka 1.380 milliarder kroner, hvilket svarer nogenlunde til Metas samlede omsætning i 2025.
Sagen kommer i kølvandet på en række mindre nederlag. I marts 2026 blev Meta pålagt at betale 6 millioner dollars, cirka 41 millioner kroner, til en ung kvinde, og en separat afgørelse i New Mexico endte på 567 millioner dollars, knap 4 milliarder kroner.
Udfaldet i Oakland kan få direkte betydning for, hvordan sociale medier fremover må designes for unge brugere, og debatten om aldersgrænser og skærmtid på platformene fylder også i Danmark og resten af EU, hvor lovgivere er begyndt at kigge nærmere på ansvaret hos techgiganterne.
