Jesper Bengtson
Apple, Google og Meta har bygget systemerne, men glemt at fortælle dig hvordan de virker.
Vi lever et digitalt liv med tusindvis af fotos i skyen, mails der går år tilbage og beskeder fra afdøde slægtninge, der ikke findes andre steder end på en telefon. Alligevel har kun ni procent af danskerne lagt en plan for, hvad der skal ske med deres digitale arv, ifølge en undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.
Andelen er den samme uanset køn og alder, og problemet er ikke, at værktøjerne mangler. Apple, Google og Meta har alle sammen bygget systemer, der lader dig udpege en pårørende eller styre, hvad der skal ske med kontoen. De har bare ikke gjort meget for at fortælle dig om dem. Konsekvensen er, at familier oftere står tilbage uden adgang til fotoalbums, dokumenter og korrespondance, mens andre konti bliver liggende åbne på nettet i årevis efter ejerens død.
Apple låser alt uden en Legacy Contact
Uden en såkaldt Legacy Contact bliver din Apple-konto en digital fæstning i det øjeblik, du dør. Har familien ikke en unik nøgle fra dig i forvejen, kræver det som udgangspunkt en retskendelse at komme ind.
Apple introducerede funktionen med iOS 15.2 i slutningen af 2021. Når du udpeger en person som Legacy Contact, genererer Apple en unik adgangsnøgle til vedkommende. Efter din død skal personen sende både nøglen og en dødsattest til Apple, før adgangen frigives.
De data, en Legacy Contact får adgang til, er omfattende: iCloud-fotos, noter, mail, kontakter, kalendere, påmindelser, iCloud-beskeder, opkaldshistorik, filer i iCloud Drive, sundhedsdata, memoer, Safari-bogmærker og iCloud-backup. Men det er også afgrænset. Adgangen dækker ikke licenseret indhold som købte bøger, film og musik, ikke in-app-køb, ikke betalingsoplysninger og ikke data i Nøglering, altså de gemte adgangskoder. Efter tre år sletter Apple kontoen permanent.
Kombinationen af unik nøgle og dødsattest er tænkt som et sikkerhedslag, men den er også flaskehalsen. Ligger nøglen ikke gemt et sted, familien kan finde den, er systemet reelt værdiløst. Det er derfor, det ikke er nok bare at udpege en Legacy Contact. Personen skal også fysisk have adgang til den kode, systemet spytter ud.
Google sletter din konto automatisk
Google har valgt en anden model, der virker uden at nogen skal aktivere noget efter din død. Værktøjet hedder Inactive Account Manager, og logikken er, at kontoen selv opdager, at der er noget galt.
Du bestemmer selv en periode, hvor din konto skal have været inaktiv, før Google griber ind. Herefter kan du udpege op til ti personer, der skal have besked og eventuelt adgang til udvalgte data fra Blogger, Drive, Gmail og YouTube. Til sidst kan du vælge, at Google helt skal slette kontoen, når perioden er udløbet.
Til forskel fra Apple sker det uden nogen dødsattest eller manuel proces. Systemet reagerer alene på, at du ikke har logget ind i et stykke tid. Har du ikke selv sat en plan op, kan Google slette kontoen, hvis den har været inaktiv i mindst to år.
Automatikken har en bagside. Systemet kan ikke skelne mellem en bruger, der er død, en bruger, der er alvorligt syg, og en bruger, der bare er faldet ud af et økosystem. Har man valgt sletning som slutfase, kan år af fotos i Google Fotos, mails i Gmail og dokumenter i Drive forsvinde, uden at familien overhovedet ved, kontoen har eksisteret.
Facebook låser dine beskeder for altid
Meta har den længste historik med posthum kontostyring, men også den mest restriktive model, når det kommer til, hvad de pårørende faktisk må røre ved. En Legacy Contact på Facebook får ret til at administrere en mindeprofil, skrive et fastgjort opslag, svare på venneanmodninger, opdatere profilbillede og downloade det, den afdøde selv har delt.
Men listen over, hvad Legacy Contact ikke må, er lige så vigtig. Personen kan ikke logge ind på kontoen, ikke fjerne eller redigere gamle opslag, ikke slette venner, og allervigtigst ikke læse beskeder. Messenger-tråde, som ofte er det mest personlige indhold på Facebook, forbliver låst. Ingen efterlevende kan lovligt tilgå dem gennem Metas eget system.
Uden Legacy Contact bliver situationen endnu strammere. Meta oplyser, at der ikke kan foretages ændringer på mindeprofiler, der ikke har en Legacy Contact tilknyttet. Kontoen fryses altså, som den var i det øjeblik, ejeren døde.
Instagram, der ejes af samme koncern, har en betydeligt tyndere model. Man kan ikke udpege en Legacy Contact på forhånd. Familie eller venner kan bede om at få kontoen mindegjort eller slettet ved at indsende dokumentation, men der findes ingen forhåndsvalgt person, der får særlige rettigheder. Metas egen politik gør det klart, at ordet “Til minde om” tilføjes over navnet, hvorefter kontoen står som et mindesmærke, som ingen kan tilgå.
Retten hælder mod familien, platformene hælder den anden vej
Juridisk er billedet et andet, end de tre tech-giganters brugerbetingelser antyder. Den tyske forbundsdomstol, BGH, afgjorde i 2018 (sag III ZR 183/17), at en Facebook-konto går i arv på lige fod med dagbøger og private breve. Retten byggede afgørelsen på universalsuccessionsprincippet i den tyske civillovbog og fastslog samtidig, at GDPR ikke gælder for afdøde personer, og derfor ikke kan bruges som argument for at holde arvinger ude.
Dommen har haft betydning i hele EU, fordi den slår fast, at en digital konto retligt er en del af boet. Men den betyder ikke, at platformene automatisk åbner op. Har den afdøde ikke selv udpeget en Legacy Contact eller opsat Inactive Account Manager, står de efterladte typisk med et tungt bevisløft: dødsattest, skifteretsattest og i mange tilfælde en retslig anmodning, før noget som helst sker.
I Danmark er billedet mindst lige så uoverskueligt. Advokat Helle Brandt fra Advokatgruppen siger til Tænk, at “der er ikke nogen klare retningslinjer, og det er rent ud sagt det vilde vesten, når det kommer til digital arv”. Digital arv er dækket af almindelige arveretsregler, men platformens egne vilkår og amerikanske serverpolitikker afgør ofte, hvad der reelt kan lade sig gøre.
En separat undersøgelse fra Landsforeningen Liv&Død viser, hvorfor problemet er så udbredt: 71 procent af danskerne har ingen strategier for at sikre deres digitale arv, og 47 procent gør intet for at undgå problemer med digitale spor efter dem, selvom 69 procent samtidig anser problematikken for vigtig.
Kløften mellem, hvad danskerne synes er vigtigt, og hvad de rent faktisk gør, er præcis der, tech-selskabernes tavshed lever. Værktøjerne findes, men de er begravet i indstillingsmenuer, som de færreste opsøger uden en konkret grund.
Kritikken: hvorfor bygger man et system uden at bruge det?
Beskrivelsen af det som “det vilde vesten” er ikke overraskende, når man ser på, hvor svært det er at aktivere de eksisterende værktøjer. Apple beder dig gå ind i indstillingerne på din iPhone, finde punktet Legacy Contact under Apple ID og udpege en person, som så skal have en unik kode udleveret. Google beder dig gå ind på Inactive Account Manager, vælge en inaktivitetsperiode og udpege modtagere. Meta beder dig gå ind i Facebooks sikkerhedsindstillinger og finde punktet Legacy Contact under kontoindstillinger.
Ingen af flowene bliver bragt frem, når du opretter en konto. Der er ingen påmindelse ved fødselsdag eller ved kontooprydninger, og der er ingen standardværdi. Alt kræver, at brugeren selv opsøger emnet, hvilket forklarer, hvorfor så få har gjort det.
Konsekvenserne af den lave adoption er allerede synlige. Familier oplever, at års fotos af afdøde forældre er låst inde bag et Apple-ID, uden nogen mulighed for at få dem ud. Andre finder, at en afdød pårørendes Instagram-profil pludselig får nye venneanmodninger fra fremmede, fordi kontoen aldrig blev mindegjort. En tredje gruppe opdager, at Google har slettet en hel Gmail-konto, fordi ingen loggede ind i to år.
Tre indstillinger du kan sætte op i dag
Systemerne er der. De virker, hvis du bruger dem, og de tager samlet omkring 15 minutter at sætte op.
Første indstilling er at åbne indstillingerne på iPhone, gå ind i Apple ID, vælge Log ind og sikkerhed og finde Legacy Contact. Udpeg en person, og sørg for, at den kode, telefonen genererer, bliver gemt et sted, personen kan finde. En seddel i pengeskabet er mere pålidelig end en kopi i en app, familien ikke kender koden til.
Anden indstilling er at gå til Google-kontoens Inactive Account Manager, vælge en inaktivitetsperiode og udpege op til ti personer. Du kan selv vælge, om de skal have adgang til bestemte tjenester som Drive, Gmail og YouTube, eller om kontoen bare skal slettes efter perioden.
Tredje indstilling er Facebook. Gå til sikkerhedsindstillingerne, find Legacy Contact og udpeg en person. Vær opmærksom på, at den udpegede aldrig får adgang til Messenger, uanset hvad. Vil du sikre indholdet af beskeder, skal du selv eksportere dem løbende via Facebooks download-funktion.
Instagram har ingen tilsvarende forhåndsvalg. Det, du kan gøre, er at fortælle en pårørende, hvad du ønsker der skal ske, og sørge for, at det står skriftligt et sted sammen med dødsattest-instruktioner.
Ingen af trinnene er teknisk komplicerede. Det svære er at få dem sat op, før det bliver aktuelt, og det er præcis derfor, tallet ligger på ni procent. Tech-selskaberne har bygget mekanismerne, men lagt initiativet hos brugeren. Så længe det er sådan, er det op til den enkelte at handle, mens man stadig er i live og kan huske sin egen adgangskode.
