Jesper Bengtson
Mange computerskærme blinker hundredvis af gange i sekundet uden at øjet opfanger det.
Effekten er alligevel målbar hos følsomme brugere, der oplever hovedpine, øjentræthed og koncentrationsbesvær efter en dag foran skærmen. Årsagen har et navn de færreste kender, og en almindelig smartphone kan afsløre om din skærm er synderen.
Fænomenet kaldes PWM-dæmpning og bruges i et flertal af moderne LED-baggrundsbelysninger til at regulere lysstyrken. I stedet for at skrue direkte ned for strømmen til lysdioderne, tænder og slukker skærmen baglyset ekstremt hurtigt, hundreder eller tusinder af gange i sekundet. Jo lavere lysstyrke, jo længere tid er lyset slukket per cyklus, og jo mere udtalt bliver flimmeret.
Sådan reagerer hjernen på det du ikke ser
Selv om hjernen ikke bevidst registrerer blinket, reagerer det visuelle system på lyspulserne. En del af befolkningen mærker det som frontal hovedpine, forværret migræne, tørre øjne, kvalme ved hurtig scrolling eller en fornemmelse af at bogstaver flytter sig på skærmen, dokumenterer en gennemgang af PWM-følsomhed. Symptomerne bygges op over en arbejdsdag og topper typisk efter fire til fem timer foran skærmen.
Den internationale standard IEEE 1789-2015, der vurderer sundhedsrisikoen ved LED-flimmer, placerer alt under 90 Hz i højrisiko-zonen, mens frekvenser over 1.250 Hz betragtes som generelt sikre. Problemet er at mange billigere skærme dæmper baglyset ved frekvenser under 500 Hz, hvor den enkelte lyspuls stadig er lang nok til at påvirke øjet.
Den hurtige selvtest med en smartphone
Testen kræver ikke andet end telefonens kamera og tager cirka ti sekunder. Skru skærmens lysstyrke ned til 20-30 procent, åbn kameraappen på telefonen uden at optage, og hold linsen tæt på skærmen mens du bølger telefonen langsomt sidelæns. Ser du mørke, rullende bånd bevæge sig hen over kameraets forhåndsvisning, bruger din skærm PWM-dæmpning. Ingen bånd betyder enten DC-dæmpning eller en så høj PWM-frekvens at den ligger uden for det problematiske område.
Metoden virker fordi telefonens kamerasensor scanner billedet linje for linje, en teknik kaldet rolling shutter. Nogle linjer optages mens baglyset er tændt, andre mens det er slukket, og resultatet er de karakteristiske vandrette striber. Tykke, langsomt bevægende bånd peger på en lav frekvens omkring 240 Hz. Tynde, hurtigt flimrende linjer peger på en højere og mere skånsom frekvens.
En kort test kan dog snyde. Producenten af skærmpaneler KTC anbefaler også en længere brugssession på 45 til 60 minutter ved din normale lysstyrke for at fange det ubehag, et ti sekunders kamera-tjek kan gå glip af.
Hvad du skal kigge efter når du køber ny skærm
Første rettelse er gratis. Hæv skærmens lysstyrke, gerne til 50-80 procent, og kompensér for lys omgivelser med rumbelysning i stedet for at skrue skærmen ned. PWM-effekten er kraftigst ved lav lysstyrke og aftager markant når skærmen kører tættere på maksimum.
Er det ikke nok, ligger løsningen i næste indkøb. Nøgleordene i produktbeskrivelsen er DC dimming eller Flicker-Free. DC-dæmpning regulerer strømmen direkte til lysdioderne uden at slukke dem, mens den mest brugte tredjepartsverifikation kommer fra TÜV Rheinlands Flicker-Free-certificering, der tester op til 3.000 Hz i hele lysstyrkeområdet. En skærm uden certificering kan sagtens være i orden, men uden en uafhængig test er producentens flicker-free-påstand kun et markedsføringsudsagn.
Har du dagligt hovedpine der forsvinder i weekenden eller på ferie, er skærmen en oplagt mistænkt, som ti sekunder med telefonen kan af- eller bekræfte.
