Emil Martesen
Et privat kamera-netværk med 120.000 enheder overvåger amerikanske veje og deler frit data med politiet.
Systemet hedder Flock Safety og har på få år bygget et af verdens største bevægelses-arkiver over bilister. I sidste uge bad direktøren offentligt om undskyldning, efter en stribe sager om politibetjente der brugte kameraerne til at spore ekskærester og til andre private formål uden en aktiv sag.
Det er den private ejer-model der gør systemet radikalt anderledes end de nummerpladekameraer, danske bilister kender fra motorvejsbroerne.
Direktør bad om undskyldning på tv
Flock-direktør Garrett Langley gik ud med en offentlig undskyldning den 14. august 2026, efter Washington Post havde dokumenteret 46 sager, hvor politibetjente misbrugte virksomhedens netværk. “Jeg beklager. Det knuser mig, at hun skulle igennem det,” sagde han til CBS News om en kvinde, der blev stalket via kameraerne.
Samtidig annoncerede selskabet, at data om almindelige bilisters bevægelser fremover kun opbevares i syv dage som standard mod tidligere 30. Enhver søgning skal nu forsynes med en sagskode, og en ny funktion låser konti med usædvanlig adfærd for administrator-gennemgang. Alle ændringer skal være rullet ud inden årets udgang.
Undskyldningen kom to dage efter, at den libertarianske retshjælpsorganisation Institute for Justice offentliggjorde en database over mere end 100 dokumenterede sager om politimisbrug. En politichef i Georgia sporede sin ekskæreste og hendes teenagedatter hundredvis af gange. En vicesherif i Texas søgte gennem titusinder af Flock-kameraer for at finde en kvinde, der havde fået en medicinsk abort.
Modstanden vokser i USA
Ban Flock Cameras-kampagnen har opgjort, at 82 kommunale kontrakter i 28 delstater er blevet opsagt siden august 2021. Alene i de første fem måneder af 2026 blev 39 kontrakter droppet.
Kritikken går ikke kun på misbrug. Professor Viet Trinh fra Ohio State University betegner systemet som “et redskab til efterforskning af præ-kriminalitet” og mener, at Flock vender fundamentet for politiarbejdet på hovedet, fordi teknologien flytter fokus fra at efterforske begåede forbrydelser til at placere alle bilister under konstant overvågning. Citatet stammer fra Institute for Justices præsentation af databasen.
Det er den logik der bekymrer europæiske jurister: Flocks kameraer er ikke koblet til en konkret sag. De registrerer alle passerende biler og bygger en søgbar bevægelses-historik, som politiet kan slå op i uden en dommerkendelse.
Danmark har allerede sit eget netværk
Danske bilister er ikke ukendte med automatisk nummerpladegenkendelse. Rigspolitiet råder over cirka 400 ANPG-enheder, og politiet får tilført yderligere 246 kameraer i den igangværende udvidelse, oplyste FDM i april 2024. Det bringer det samlede antal op omkring 600, en stigning på over 50 procent.
Til forskel fra det amerikanske system ejes og drives ANPG direkte af politiet. Reglerne er fastsat i en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, og lagringstiden for såkaldte no-hits er 60 dage for stationære kameraer og syv dage for mobile.
Storbritannien har det største tilsvarende netværk i Europa. Ifølge Home Office omfatter det nationale ANPR-system mere end 12.000 faste kameraer og cirka 1.900 mobile enheder, der sender over 100 millioner aflæsninger til centrale systemer hver dag. Men også dette netværk drives af politiet selv, ikke af en privat leverandør. “Der er ingen bekræftet udrulning af Flock Safety-kameraer hos noget britisk politi,” fastslår journalistplatformen Mill.org.uk i sin gennemgang fra juli 2026.
GDPR står i vejen for Flock-modellen
Selv om Flock skulle forsøge at sætte foden ind i Europa, står en privat udbyder af bevægelses-overvågning stort set alene med regningen for at leve op til databeskyttelsesreglerne. Behandling af personoplysninger i stor skala kræver en klar retlig hjemmel, og politiets brug af ANPG-data er reguleret særskilt i retshåndhævelsesdirektivet.
EU’s AI-forordning strammer yderligere skruen for realtidsovervågning. Forbuddet mod realtids-fjernidentifikation af personer i det offentlige rum trådte i kraft i februar 2025, med snævre undtagelser for eftersøgninger af ofre og forebyggelse af terrorangreb. Reglen dækker primært biometri som ansigtsgenkendelse. Nummerplader er ikke biometriske data i samme forstand, men behandlingen af dem falder stadig ind under GDPR, herunder krav om formålsbegrænsning, sletning og gennemsigtighed.
Den amerikanske “for en sikkerheds skyld”-model, hvor politiet kan slå op i historiske bevægelsesdata uden en aktiv sag, ville i en europæisk kontekst støde ind i disse krav. At det er en privat virksomhed, der ejer databasen og sælger adgang, gør det ikke lettere.
Om det holder Flock ude på lang sigt er en anden sag. Selskabets fortalere peger på hjælpen til at opklare kriminalitet og finde forsvundne personer. Kritikere peger på 46 dokumenterede misbrugssager, en direktørs undskyldning og en aftalemodel, hvor lokale politibetjente kan aktivere realtidsovervågning uden domstolskontrol.
